Smedegaard er klar med den store pengepung

Mærsk styrker sit kapitalberedskab for at udnytte de attraktive investeringsmuligheder, koncernen venter vil opstå i de kommende år.
AF RITZAU FINANS

Det fremgår af koncernchef Nils Smedegaard Andersens kommentar til fredagens årsregnskab.

Optimering af gruppens balance med henblik på yderligere vækst er blandt de højeste prioriteter i gruppen, fastslår koncernchefen.

"Det fremgår af Gruppens betydelige vækstplaner, som i 2013 medfører investeringer for ca. 9 mia. dollar. Ud over de allerede indgåede forpligtelser forventer Gruppen, at der vil opstå attraktive muligheder i de kommende år. Alle forretningsenheder vil derfor iværksætte en gennemgang af deres balancer med henblik på at identificere aktiver med lavt afkast og afvikle marginale ikke-kerneaktiviteter for at frigøre kapital til de mest lønsomme investeringer. Andre initiativer til kapitaleffektivisering vil blive iværksat for at gøre det muligt for Gruppen at realisere attraktive vækstmuligheder," skriver Smedegaard i regnskabsmeddelelsen.

Han tilføjer, at A.P. Møller - Mærsk har fastholdt sin finansielle fleksibilitet og er godt forberedt på at eksekvere sine investeringsplaner. Gruppen har en stærk likviditetsbuffer og har ikke behov for refinansiering på mellemkort sigt, fastslår Nils Smedegaard

Maersk Gruppen 2012: Sådan gik det for hver virksomhed

Maersk Lines overskud 2012: 461 mio. USD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også