Svingende fragtrater vil præge 2013

Fragtraterne vil fortsat være volatile i det kommende år, vurderer Drewry. En konsekvens af rederiernes forsøg på at styre ubalancen i udbud og efterspørgsel samt svage markedsforhold, skriver Lloyd's Loading List.
Foto: Stena Bulk
Foto: Stena Bulk

Svingende fragtrater vil fortsat være en realitet i det kommende år, forudser Drewry i en ny analyse. Ubalance mellem udbud og efterspørgsel og et svagt marked vil byde på en beskeden stigning på omkring to pct. i gennemsnit på øst-vest fragtrater i år, vurderer konsulentvirksomheden ifølge Lloyd's Loading List.

"Kontrakttilbud er i øjeblikket ved at blive lavet færdige, og disse indikerer også denne grad af prissætning," lyder den seneste Logistics Executive Briefing.

At priserne sandsynligvis vil stige i et svagt marked skyldes misforholdet mellem årskontrakter, hvis satser i 2012 blev fastlagt under en priskrig mellem rederier og snart udløber. Kontrakterne vil herefter blive erstattet af nye med lidt højere rate - dog ikke meget højere, forudser Drewry.

"Markedet for containerskibsfart vil fortsat være ustabilt og svingende med risiko for flere overraskelser. Vil rederne i højere grad kontrollere deres kapacitet for at beskytte deres cash-flow?" spørger Drewry ifølge Lloyd's Loading List.

Det skete i 2010, da kapaciteten blev skåret, hvorefter raterne igen bevægede sig opad og aftalte kontrakter blev genåbnede.

G6-alliancen udvider samarbejdet til Asien-USA

Rederierne vil hæve raterne på Stillehavet med op til 600 dollar

Sydbank forventer kølig start på shipping i 2013 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også