I sidste uge sejlede en amerikansk minestryger på et filippinsk rev. Årsagen var ifølge flere medier en fejl i de elektroniske søkort  for området, som den amerikanske marine bruger.

Den slags uheld og ulykker kan man forvente sig mange flere af i de kommende år, hvor det fra IMOs side er blevet påkrævet, at alle skibe skal navigere på basis af elektroniske søkort efter den såkaldte ECDIS-bestemmelse.

"Vi står over for en mega-udfordring," siger kontorchef Michael Skov fra Søfartsstyrelsen.

ECDIS står for Electronic Chart Display and Information System, og fra juli 2012 er alle medlemslandenes redere forpligtet til at installere de elektroniske kortvisnings- og informationssystemer ombord. Myndighederne i IMOs medlemslande skal kontrollere, at systemerne installeres. Det sker i en bestemt rækkefølge med først installation af elektroniske søkort på nybyggede passagerskibe, sidenhen handelsflådens nybyggede skibe og dernæst eksisterende passager- og handelsskibe.

Upræcise eller ikke-eksisterende kort

Danske rederier og søfolk vil få travlt med dels at installere  ECDIS og de  nye kort og dels lære at sejle efter dem. Der er mange problemer  med de elektroniske søkort, som de fungerer nu, fortæller Jes Carstens, der er funktionsleder i afdelingen Ajourføring Hav og Land i Geodatastyrelsen.

"En udfordring er, at mange gamle  papir-søkort ikke var nøjagtige, for eksempel kan kystlinje, skær og rev være unøjagtigt afmærket, og det er i mange tilfælde de gamle kort , der ligger til grund for de elektroniske søkort. Unøjagtighederne følger på den måde med  over i de elektroniske søkort. En anden stor udfordring er, at flere store områder slet  ikke er  kortlagt tilstrækkeligt på elektroniske søkort. I danske farvande er de elektroniske søkort ret nøjagtige, mens der venter en større opgave med at skabe fuld dækning med nøjagtige, elektroniske søkort i de sydvestgrønlandske farvande, " siger Jes Carstens til ShippingWatch.

Kortene kan altså være fulde af fejl og unøjagtigheder, som der skal tages højde for fra de søfarendes side, eller kortene kan være ligefrem ikke-eksisterende på de digitale skærme ombord på skibene. Oveni gælder det så, at elektroniske søkort først  for alvor blev en del af skibsfarten for cirka 20 år siden, og at flere navigatører ikke er bekendt med dem eller de forskellige systemer, der bruges til elektroniske søkort.

Små skærme frem for store kort

Oveni er der også fysiske problemer med i sig selv at bruge de elektroniske søkort. Det gælder for eksempel, at de skærme, som de elektroniske søkort vises på, er langt mindre end det format på typisk A0, som  papirsøkortene  trykkes i og kan foldes ud i. Selvom der er store fordele ved at bruge ECDIS og elektroniske søkort, fordi de har en dynamisk gengivelse af skibets sejlads og alarmer i forbindelse med sejlads over kritiske områder, kan det altså være en udfordring for navigatøren på skibet at bevare overblikket over, hvor skibet er på vej hen, hvis han udelukkende følger med på de elektroniske søkort.

Samtidig kan der være en tendens til at forvente, at fordi kortene er digitale er de automatisk opdaterede og den nyeste slags, hvilket heller ikke behøver være tilfældet. 

Det skaber problemer for eksempel med uhensigtsmæssigt meget zoom, så søfolkene taber overblikket.

Uddannelse er vigtig

”Muligheden for zoom er generelt et gode, Hvis navigatøren zoomer ind til et niveau, som kortets målestok ikke berettiger til, så vil ECDIS angive det på skærmen. Erfaringsmæssigt overser en del navigatører denne advarsel og zoomer ind til et niveau, hvor der er risiko for, at de mister overblikket, og derfor udfører sejladsen tæt til kritiske dybdekurver, som måske ikke er nøjagtigt positioneret,” siger Jes Carstens. 

De nye digitale kort kræver en ekstra indsats af de søfarende, der skal uddannes til at bruge kortene i takt med, at ECDIS installeres alle steder.

"Uddannelse er yderst vigtigt. Der er visse minimumskrav til, hvad man skal kunne med systemerne, men det tager jo tid at blive fortrolig med systemerne. Det er ligesom at få kørekort, det gør dig ikke automatisk til en erfaren bilist. Det bliver en større uddannelsesmæssig opgave. Der er nogle år til at nå det, men det kræver også at lære folk at være kritiske og opmærksomme på de informationer, de skal behandle," siger Michael Skov fra Søfartsstyrelsen.

Sikker e-navigation i skibsfart - tvang eller frivilligt?

Det blå erhvervsliv tager kampen op mod bureaukratiet

Søfartsstyrelsen vil sikre arktisk sejlads med fempunkts-plan