Raterne fra Asien til Nordeuropa faldt med 0,8 procent

Spotraten for containerfragt mellem Asien og Europa faldt igen denne uge, fremgår det af den seneste opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd
AF RITZAU FINANS

Prisen for fragt af en tyvefodscontainer, teu, mellem Asien og Nordeuropa faldt 10 dollar - eller 0,8 pct. - til 1316 dollar, fremgår det af opdateringen fra
Shanghai Shipping Exchange. Det kommer efter fald på henholdsvis 23 og 69 dollar per tyvefodscontainer i de foregående uger.
Dermed må rederierne igen se frem til lidt lavere indtjening på den travle og for Maersk Line så vigtige rute.

For fragt mellem Asien og Middelhavet gik det også en anelse tilbage i sidste uge med 16 dollar per teu eller 1,2 pct., mens der også var fald på knap 1 pct.
i priserne på fragt til USA.

Fra Asien til den amerikanske vestkyst, en rute, der fylder omkring 20 pct. af det samlede indeks, faldt raterne med 22 dollar per fyrrefodscontainer, feu, til
2475 dollar, mens prisen for fragt til den amerikanske østkyst faldt 27 dollar til 3630 dollar per fyrrefodscontainer.

Ruterne fra Asien til Europa står for omkring 40 pct. af Maersk Lines volumener, og derfor er ruten særlig vigtig for A.P. Møller - Mærsks containerrederi.

Det samlede SCFI-indeks over spotraterne faldt 0,7 pct. til 1219,4. Til gengæld steg CCFI-indekset, som dækker over længere kontrakter, 0,9 pct.

MSC trækker højsæsontillæg tilbage

SCFI-rateindeks falder for første gang i 2013

Hapag-Lloyd forsøger med stor rateforhøjelse 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også