Mærsk satser helhjertet på Brasilien

A.P. Møller-Mærsk satser stort på brasiliansk vækstmarked og placerer markante investeringer for at opbygge ledende markedsposition, skiver Børsen.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Brasilien har de seneste fem år været i topchef Nils Smedegaards søgelys, og A.P. Møller-Mærsk har i dag otte operationelle forretningsenheder i landet. Det skriver Børsen. Det drejer sig blandt andet om containerskibe, havne, borerigge, olieudvinding og flere andre områder, og i løbet af de sidste to år har A.P. Møller-Mærsk investeret 30 mia. kr. for at kunne være med i landet.

"Brasilien er også fremtiden, men det er i høj grad nutid for Maersk Line. Vi skal være med, og hvis det for andre ser besværligt ud, er det måske, fordi de er sortsynede. Hvis man giver op, kommer man jo ingen vegne. Det gælder om at finde løsningerne, for potentialet er her," siger Peter Gyde, direktør for Maersk Line i Brasilien, til Børsen - med henvisning til landets høje omkostninger og komplicerede skattesystem.

Welltec: Brasiliansk forretning skal fordobles i 2013 

Den økonomiske krise har fået flere til at vende blikket mod BRIK-landene, hvor der stadig er vækst at få del i. Derfor er konkurrencen også høj, og Maersk Line har ikke en førerposition på markedet. Det er dog ambitionen, fortæller Peter Gyde til Børsen.

"Vi har et mål om at blive markedsledende i Latinamerika. Det er vi blevet andre steder, så det kan vi også blive her."

Også Maersk Oil satser stærkt på Brasilien og har investeret 20 mia. kr. - en langsigtet investering, blandt andet fordi de første oliekoncessioner først vil give olieproduktion efter 2020. Sigtet er at skabe en robust portefølje, så Brasilien kan bidrage til de globale produktionsmål, fortæller Luis Costa, Maersk Oils portugisiske direktør, til Børsen.

"Vi er ambitiøse, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at assistere til de overordnede mål. Men det bliver først efter 2020."

Mærsk Drilling vækst drives af USA, Brasilien og Vestafrika

BRIK-landenes opbremsning giver nye spilleregler

Rederiforeningen: Brasilien skal være mere tilgængelig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også