Avis: Mærsk har ikke meldt anparthandler rigtigt

A.P. Møller-Mærsk har foretaget handler med skibsanparter i strid med loven, eftersom de ikke er blevet indberettet til myndighederne. Det gælder bl.a. handler, som tidligere skibsreder Eivind Kolding og nuværende adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk Nies Smedegaard har foretaget. Mærsk erkender fejlen. Det skriver Børsen.
Foto: Maersk
Foto: Maersk

Den omdiskuterede bonusordning med anparter, som skibsredere og ledende medarbejdere i A.P. Møller-Mærsk tidligere modtog, er igen i fokus. Ordningen er under afvikling som følge af kritik fra investorer, men flere tilbagesalg af anparter fra anpartshaverne til A.P. Møller-Mærsk er ikke blevet indberettet korrekt til Søfartsstyrelsen. Og det er på kant med loven, skriver dagbladet Børsen.

Handler med anparter i dansk-flagede skibe skal nemligs anmeldes til Skibsregistret i Søfartsstyrelsen inden 30 dage, og sker det ikke, kan det betyde politianmeldelse og bøder.

"Der er en formel pligt til at anmelde ændringer i de registrerede oplysninger til Skibsregistret. Hvis man sælger, så skal man anmelde det hertil indenfor en måned, efter at handlen er trådt i kraft," siger Henriette Bytoft Flügge, der er kontorchef i Søfartsstyrelsen.

Det er både sælger og købers ansvar at indberette handler med anparter, men hverken A.P. Møller-Mærsk eller Eivind Kolding har indberettet handler med anparter, som Eivind Kolding solgte til rederiet i januar 2012. Adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard, er ifølge A.P. Møller-Mærsk også anpartsejer af 6,1 pct. af skibet Maersk Achiever, men dette er ikke blevet indberettet til Skibsregistret.

Årsagen til de manglende indberetninger til Søfartsstyrelsen er ifølge direktør i A.P. Møller-Mærsk Lars-Erik Brenøe en fejl i den juridiske afdeling.

"Når en sådan handel skal anmeldes, er det fast praksis her i huset, at det gøres af vores juridiske afdeling. Så Eivind Kolding og de andre anpartshavere giver aftalen i underskrevet stand til vores juridiske afdeling, og så foretager de registreringen. Dette er imidlertid ikke sket, og det er en fejl."

Fejlen er opstået, fordi den juridiske afdeling har troet, at der kun var registreringspligt, hvis partrederiet selv solgte andele i skibene - ikke hvis det var de underliggende partredere. A.P. Møller-Mærsk er nu gået i gang med at få handlerne korrekt registreret.

Mærsks olieforretning får del i to nye norske licenser 

Mærsk-direktør: God start for vigtigt ratehop 

Maersk Line modtager verdens største reeferskib 

Mærsk ønsker lov om brændstof i Hongkong 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også