ShippingWatch

Mærsk-direktør: God start for vigtigt ratehop

Ratestigningen på sejlads af kølecontainere er kommet godt fra start, fortæller Maersk Lines chef for kølecontainerforretningen, Thomas Eskesen.

Maersk Lines store rateløft på fragt af kølecontainere forløber bedre end forudset. Det fortæller rederiet til Ritzau Finans to uger efter implementeringen. Nordea estimerede tidligere i januar, at en fuld implementering vil kunne lægge en milliard dollar oven i årets resultat.

Per første januar indførte Maersk Line et generelt ratehop på 1500 dollar per kølecontainer. Kølecontainerfragt står ifølge Nordea for godt 20 pct. af omsætningen i Maersk Line og rederiet sidder på omkring 25 pct. af verdensmarkedet.

"Vi er stadigvæk i gang med at forhandle med vores kunder, men vi er tilfredse med de resultater, vi har opnået indtil nu. Det ser også ud til, at vi mister mindre last, end vi havde regnet med," skriver chef for Maersk Lines kølecontainerforretning, Thomas Eskesen, til Ritzau Finans i en kommentar og fortsætter:

"Selvom kunderne naturligvis ikke er begejstrede, møder vi faktisk forståelse for, at vores omkostninger skal dækkes, og der er behov for store investeringer for at følge med efterspørgslen. Vores konkurrenter har ligeledes varslet prisstigninger, og det er jo blot en understregning af, at markedet ikke er bæredygtigt med det hidtidige prisniveau."

Vigtigt for resultatet

Selv hvis Maersk Line blot får dele af den varslede ratestigning igennem, vil det være vigtigt for rederiets resultat i 2013.

"En fuld implementering vil alt andet lige lægge 1 mia. dollar ekstra på bundlinjen i 2013, så det er ikke uvæsentligt. Det vil faktisk være ganske væsentligt, hvis det holder stik," siger Jyske Banks A.P. Møller-Mærsk-analytiker Frans Høyer til Ritzau Finans.

I 2011 tabte Maersk Line 602 mio. dollar, mens resultatet for 2012's tre første kvartaler var på 731 mio. danske kr. eller godt 80 mio. dollar.

"Spørgsmålet er selvfølgelig, om Maersk Line får forhandlet helt så høje prisstigninger hjem. Det er i høj grad store kunder/afskibere, der har deres egen mening om, hvor høje raterne skal være, Maersk Line forhandler med, så jeg vil tro, at de kun lykkes delvist. Kan de lykkes med halvdelen, vil det være et positivt udfald for dem," siger Frans Høyer.

Færre og større

Maersk Line har ikke haft stor succes med at fastholde de markante ratestigninger, der er indført på almindelige containere i november og december. Frans Høyer vurderer dog, at det er lettere at fastholde stigningerne på kølecontainermarkedet.

"På kølecontainermarkedet er operatørerne færre og større, så det er ikke lige så konkurrenceintensivt, som markedet for almindelige containere. Så man kan håbe på, at de får større succes, end de har haft i det almindelige containermarked," siger Frans Høyer.

Frans Høyer og Jyske Bank har i sine estimater indregnet en flad udvikling i containerraterne i 2013, hvilket dækker over en ventet stigning på raterne for kølecontainere men et fald for almindelige containere.

Jyske Bank estimerer en bundlinje for Maersk Line på 1400 mio. dollar i 2013. Anbefalingen af A.P. Møller - Mærsk-aktien lyder på "sælg" med kursmålet 37.000 kr.

RITZAU FINANS

Søren Skou: Reefer-raterne skal op  

Maersk Line kan tjene stort på reefer-stigning    

Container-producent vil rejse 600 mio USD 

Eksportører kræver statsstøtte efter reeferhop 

Mere fra ShippingWatch

Maersk dropper blockchain-platformen Tradelens

Der kommer ikke til at blive videreudviklet på den digitale platform Tradelens, som Maersk har stiftet. Platformen lukker ved udgangen af første kvartal 2023 på grund af manglende opbakning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs