ShippingWatch

Verdensbanken nedjusterer global vækst i 2013

Skønnet, for global økonomisk vækst, som Verdensbanken tidligere har fremlagt, var for optimistisk, mener banken. Derfor er det nu blevet skåret markant på grund af en sløv udvikling i USA, Europa og Japan.

Foto: Colourbox

Verdensbanken skærer dybt i sit skøn for den globale økonomiske vækst i 2013.

En sløv udvikling i USA, Europa og Japan får skylden for bankens nedjustering af prognosen.

I sin halvårlige rapport Global Economic Prospects - offentliggjort natten til onsdag dansk tid - skønner banken en vækst i verdensøkonomien på 2,4 procent i år sammenlignet med 2012, da økonomien udvidede sig med 2,3 procent.

I sin forrige prognose fra juni sidste år skønnede Verdensbanken en global vækst i år på 3,0 procent. Men det var tilsyneladende alt for optimistisk.

"Den økonomiske genopretning, vi forudså i juni, har flyttet sig tidsmæssigt. Nu begynder den først i slutningen af første kvartal eller i starten af andet kvartal," siger Andrew Burns, hovedforfatter til den økonomiske rapport.

Banken advarer om, at et langtrukkent politisk slagsmål om den amerikanske stats gældsloft kan forværre de svage økonomiske udsigter, få dollaren til at falde og skabe nervøse tilstande på finansmarkederne.

Kina, der har verdens kraftigst voksende økonomi, ventes i år at få en vækst på 8,4 procent.

Prognosen for Japan er derimod halveret, og skønnet for USA er sat ned med et halvt procentpoint i forhold til Verdensbankens vurdering i juni sidste år.

"Overordnet er det globale økonomiske miljø fortsat skrøbeligt, og yderligere skuffelser kan ikke udelukkes," hedder det i rapporten.

Banken ser mere pessimistisk på væksten i år end en række internationale økonomer i en rundspørge foretaget af Bloomberg News. De venter, at økonomien vil udvide sig med 3,2 procent i 2013.

RITZAU FINANS

Kina har potentiale til at vokse 8 pct. årligt fremover 

Analyse: Op mod 50.000 nye job i britisk oliesektor 

Danske Bank: Fem udfordrende år i træk  

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs