P+S Werften bygger skibe til DFDS fra på mandag

DFDS og P+S Werften har genoptaget aftalen om bygning af to ro-ro specialskibe. Byggeriet  til en værdi af 84 mio. euro går i gang mandag, skriver det tyske værft.

DFDS og P+S Werften var i sidste uge i forhandlinger om at genoptage det strandede samarbejde mellem de to parter, og nu er forhandlingerne tilsyneladende mundet ud i en aftale om at lade det kriseramte og insolvente P+S Werften bygge de to ro-ro skibe, som DFDS har bestilt.

"Den underskrevne ordre på ro-ro specialskibe til det danske rederi DFDS er nu i vores hænder og er underlagt forskellige betingelser. Da vi mener, at disse betingelser vil blive opfyldt, har kurator for P+S Werften pålagt den driftsansvarlige virksomhed Stralsunder Schiffbaugesellschaft at implementere et forberedelseshold for at sikre en organiseret produktionsstart på Volkswerft Stralsund på mandag d. 14. januar.300 ansatte vil påbegynde den faktiske produktion en uge senere, d. 21. januar," skriver P+S Werftens konkursbos administrator Berthold Brinkmann i en pressemeddelelse.

Efter P+S Werftens konkurs i efteråret, meldte DFDS ud, at man ophævede kontrakterne, og det førte til en foreløbig lukket aftale mellem de to parter, men i november kom P+S Werften på banen med et ønske om at ville færdiggøre DFDS' to ro-ro-skibe og sætte gang i forhandlingerne igen, som førtes videre i begyndelsen af 2013.

DFDS forhandler igen om nybygninger

Burde tysk værftskonkurs have været afsløret i 2010? 

Medier: Tysk statsstøtte skal redde DFDS-skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også