DFDS forhandler igen om nybygninger

DFDS bekræfter i en fondsbørsmeddelelse, at der er forhandlinger i gang mellem rederiet og det konkursramte tyske P+S Werften i Stralsund om bygning af to ro-ro skibe, som DFDS i september sidste år ophævede kontrakten med.
"Den tilbudte pris for de to nybygninger er 84 mio. euro," skriver DFDS i meddelelsen.
"Nybygningskontrakterne skal fortsat færdiggøres og vil desuden, hvis de underskrives, være betingede af opfyldelsen af en række vilkår. Mere information vil blive offentliggjort, når alle vilkår for kontrakterne er opfyldt," hedder det desuden i meddelelsen.
Da DFDS havde meldt ud, at man ophævede kontrakterne førte det til en foreløbig lukket aftale mellem de to parter, men i november kom P+S Werften på banen med et ønske om at ville færdiggøre DFDS' to ro-ro-skibe og sætte gang i forhandlingerne igen. De forhandlinger er nu genoptaget.
Medier: Tysk statsstøtte skal redde DFDS-skibe