DNV: Behovet for vindmølleskibe stiger

2013 er starten på en periode med markant vækst i markedet for bygning af vindmølleskibe, eftersom der ifølge DNV bliver behov for mindst tyve nye fartøjer af den type frem mod 2020 bare for at dække behovet i Europa. Det skriver World Maritime News.
Foto: A2SEA, Tony Brands
Foto: A2SEA, Tony Brands

Fra i år begynder bygningen af flere vindmølleskibe for alvor at gå i gang, forudser DNV, der regner med, at der mindst er behov for 20 nye fartøjer frem mod 2020 blot for at kunne håndtere behovet i Europa, hvor det samlede havvindmølleoutput ventes at nå 40 GW. Det skriver DNV ifølge World Maritime News.

"Stigningen i fartøjsordrer fordobles nu hvert andet år. Derfor er det centralt, at den allerede etablerede praksis om at tillade begrænsede betingelser for design bliver behandlet ens i flagstater, og at der tages hensyn til de spirende trends i driftskrav," siger Jørgen Traun, der er DNVs regionaldirektør for Indien og Mellemøsten.

Det er nemlig op til flagstaterne at bestemme niveauet for, i hvor høj grad fartøjer under en stats flag lever op til koder som SOLAS (Safety of Life at Sea) og MODU (Mobile Offshore Drilling Units). Det er vigtigt, at fartøjerne konstrueres efter de rette specifikationer og med de rette koder, således at de både lever op til nuværende og fremtidige krav og markeder, mener DNV.

"Disse fartøjer er en blanding af offshore jack-up og lastskibe, der er relativt nye i den maritime verden. De laver gentagne operationer i snævre farvande, men modsat andre offshore-enheder, er de konstant i bevægelse, hvilket kræver jack-up-bevægelser gennemsnitligt hver anden dag. De har også brug for at kunne undslippe dårligt vejr med meget kort varsel," skriver DNV.

DNV klassificerer vindmølleskibe og hjælper ejere med kommunikationen mellem værft og flagstat.

Vilhelmsen: Vindmølleskibe kommer ikke i DIS 

Vindmølleskibet Pacific Orca var fem år undervejs 

A2SEA får kapitalindsprøjtning på 175 mio. kr. 

Blue Water Shipping tror på havvindmøllemarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også