Japansk kæmpeværft er en realitet

IHI Marine United og Universal Shipbuilding har efter to måneders forsinkelse gennemført den ventede fusion. Sammensmeltningen gør værftet til et af verdens største.
Et nyt kæmpeværft er en realitet, efter de to japanske skibesbyggere IHI Marine United og Universal Shipbuilding har slået sig sammen og lanceret deres nye selskab Japan Marine United. Det skriver Loyd’s List.
Fusionen er to måneder forsinket på grund af en tidskrævende proces, hvor selskaberne skulle indhente godkendelser fra oversøiske lovgivere.
Ifølge den nye president Shinjiro Mishima vil Japan Marine United tage kampen op mod sine konkurrenter ved blandt andet at fokusere på mere avanceret skibsdesign med nyskabelser inden for brændstofsbesparende teknologi.
De to japanske værfter påbegyndte planerne om en fusion i 2008 for at kunne stå distancen mod store sydkoreanske og kinesiske rivaler.