Intertanko: Elendige markedsforhold ødelægger tankindustrien

Efter et møde med IMOs generalsekretær Koji Sekimizu appellerer den internationale tanksammenslutning Intertanko nu om en åben diskussion om de ringe markedsvilkår, der truer store dele af branchen. 
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

De aktuelle markedsvilkår for de internationale tankskibsrederier er så elendige, at det truer selve industriens bæredygtighed, advarer generalsekretæren i IMO Koji Sekimizu.

"Uden tankrederierne overlever verden ikke. Det er en kendsgerning og en realitet," sagde Koji Sekimizu fornylig på et møde med tankrederiernes internationale sammenslutning Intertanko og med henvisning til industriens bidrag til verdensøkonomien.

Banker har usikrede milliardlån i nødlidende OSG 

En massiv overkapacitet og rater, der skraber bunden, har i lang tid været dagsordenen for de mange hårdt pressede tankrederier, hvor af flere er tæt på kollaps.

"Bæredygtigheden i tankindustrien er en balancegang mellem økonomi, sikkerhed, miljø og den globale efterspørgsel efter sikre transporter af flydende energi. På vores rådsmøde gjorde vores medlemmer det fuldstændig klart, at operatører ikke kan fortsætte med det nuværende rateniveau. Det burde være et emne for offentlig diskussion," advarer Intertankos adm. direktør Katharina Stanzel i en pressemeddelelse efter mødet med Koji Sekimizu i London.

Maersk Tankers tabte 1,6 mia kroner  

Intertanko har indledt en dialog med interesser inden for mæglere og befragtere, og organisationen vil i nær fremtid tage kontakt til andre interessegrupper for at adresser de ubalancer, der i særlig grad har ramt tankskibsrederier.

Maersk Tankers udfordrer globalt ratesystem  

Tankredere: Mærsk-udspil om rater er interessant  

Analytiker: OSG viser tankmarkedets underliggende problemer 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også