ShippingWatch

Maersk Tankers tabte 1,6 mia kroner

Kæmpe nedskrivning på 267 mio. USD i Mærsk Gruppens tankskibsrederi. Rederiet kom ud af 3. kvartal med et minus på i alt 277 mio. USD.

Foto: Maersk Tankers

Maersk Tankers tabte hele 277 mio. USD i 3. kvartal 2012 mod et tilsvarende minus på 39 mio. USD i samme periode sidste år. Årsagen er det vedvarende overudbud af tonnage, der nu får Maersk Tankers til at ændre den mellemlange markedsudsigt, og som medfører en nedskrivning på 267 mio. USD i råoliesegmentet VLCC, handysize produkttankskibe og det lille produkttankskibssegment.

Det svarer til, at tankdivisionen primært som følge af nedskrivningerne realiserede et underskud i perioden på godt 1,6 mia. kroner mod et underskud i samme periode sidste år på 204 mio. kroner.

Afkastet af den investerede kapital var i 3. kvartal negativ med 28 procent.

 Hanne B. Sørensen: Maersk Tankers overvejer flere frasalg

Ifølge regnskabet for Maersk Tankers viser produktsegmenterne fortsat overskudskapacitet, og efterspørgslen og tilliden til markedet påvirkes negativt af de dystre økonomiske udsigter på verdensplan, fremgår det:

"Råoliesegmentet var negativt påvirket af en svag kinesisk import og nedgang i OPEC-olieproduktionen. VLGC-segmentet for meget store gastankskibe havde fortsat fordel af et større udbud af gas i Den Arabiske Golf og en pæn efterspørgsel i Asien."

Efter leveringen af en nybygget VLCC i juli har Maersk Tankers ikke flere nybygninger i ordre. I 3. kvartal blev der solgt et produkttankskib, og to chartrede skibe blev leveret tilbage til ejerne.

Samtidig sælger Maersk Tankers det lille produkttankskibssegment i nordvest Europa i fjerde kvartal 2012. Salget udgør mindre end 2 procent af de samlede aktiver, understreger rederiet. Maersk Tankers har besluttet at lukke Broström kontoret i Göteborg, Sverige, og flytte aktiviteterne til hovedkontoret i København, Danmark. Flytningen forventes gennemført i starten af 2013.

Maersk Tankers sælger skibe til svensk reder 

Maersk Tankers frasælger en del af Broström 

Maersk Tankers udskilt som et aktieselskab 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs