Medie: Øko-skibsordrer kan forlænge krise i tankmarkedet

De nye øko-tankskibe kan betyde bedre og energirigtige skibe, men det kan samtidig betyde en forlængelse af de problemer, tankmarkedet har haft med overkapacitet. Det skriver Reuters.
Foto: Teekay
Foto: Teekay

Energirigtige produkttankskibe er den store nyhed på tankmarkedet, og rederierne Scorpio, Frontline 2012, Navios Maritime Acquisition, Stena AB og Vitol er nogle af dem, der allerede har afgivet bestillingerne på øko-tankskibene. De nye bestillinger er gode for rederierne, der kan spare på udgifterne til brændstof, men kan vise sig skadelige for hele tankmarkedet, der har døjet med stor overkapacitet i de forgangne år, skriver Reuters.

"Fremadrettet ser vi begrænset vækst i udbuddet og tænker, at Scorpio Tankers er velpositioneret til at drage fordel af en stærkere udnyttelse og af forbedrede fragtrater," lyder det, hvis man ser på den positive side af øko-skibene, ifølge Jarle Sjo, der er fondsdirektør i norske Odin Forvaltning AS, som ejer en andel på 0,65 pct. af aktierne.

Scorpio holder fast i øko-skibe efter design-succes 

Shippinanalysehuset Evercore Partner er repræsentant for en mere skeptisk holdning til de nye øko-skibe:

"Der er en risiko for, at ekstra "øko-bestillinger" potentielt kan forlænge overkapacitets-situationen, og jeg tror ikke, der vil være nok ophugninger til at opveje bestillingerne," siger Jonathan Chapell, analytiker i Evercore Partner, til Reuters.

Han vurderer, at mange tankrederier vil følge Scorpio Tankers' eksempel. Scorpio har allerede bestilt fem øko-skibe, og i alt melder markedet om 120 bestillinger på nybygninger af øko-skibe.

Scorpio: Økoskibe sparer 30 procent på brændstof 

Græske Stealthgas er et af de rederier, der fortsat holder igen med bestillinger af de nye skibe.

"De nye øko-skibe har åbenlyst en fordel, men i dag behøver vi ikke flere ordrer, så alle må vise tilbageholdenhed, hvis vi vil have en væsentlig forbedring af fragraterne i de kommende 24 måneder," siger adm. direktør for Stealthgas Harry Vafias til Reuters.

Seniorforsker: Øko-tankskibe kan uden tvivl betale sig

Teekay: Gevinsten ved ECO-tankskibe slår retrofit 

Norden: Tank skal trimmes til en god forretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også