ShippingWatch

APM Terminals skuffede en anelse

APM Terminals klarede sig lidt dårligere end ventet i tredje kvartal af 2012. Resultat er påvirket af nedgangen på de største ruter mellem Asien og Europa.

Mærsk-koncernens havnedivision, APM Terminals, klarede sig lidt dårligere end ventet i tredje kvartal af 2012. APM Terminals omsatte for 7072 mio. kr. og fik et nettoresultat på 957 mio. kr. i kvartalet.

Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning på 7383 mio. kr. og et overskud på 1010 mio. kr. på bundlinjen ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

De tilsvarende poster var på 6353 mio. kr. og 910 mio. kr. i tredje kvartal af 2011. Det fremgår af A.P. Møller - Mærsks regnskab for månederne juli, august og september.

APM Terminals nyder godt af vækst i Tacoma 

"APM Terminals’ resultat for kvartalet var påvirket af nedgangen på de største ruter mellem Asien og Europa, hvilket påvirkede havnemængderne og resultaterne i de fleste af de større terminaler i både Asien og Europa," skriver A.P. Møller - Mærsk i regnskabet.

Der var dog trods alt fremgang takket være højvækstmarkederne i Afrika og Sydamerika. De løftede mængder steg 2 pct. organisk og 4 pct. i alt for APM Terminals. Søsterselskabet Maersk Lines bidrag svinder til gengæld. Rederiet står nu for 50 pct. af APM Terminals' kranløft mod 54 pct. i samme kvartal et år tidligere.

A.P. Møller - Mærsk-koncernen har for hele 2012 lovet, at APM Terminals vil få et bedre resultat end i 2011, der gav et overskud på 3,5 mia. kr. på bundlinjen. Analytikerne ventede inden regnskabet en 2012-omsætning på 28,7 mia. kr. og et overskud på 4,5 mia. kr. i APM Terminals ifølge SME Direkts estimat.

RITZAU FINANS

Indisk bureaukrati bremser APM Terminals 

APM Terminals kan glæde sig over Ningbo  

Mærsk nedsabler amerikansk havneoperatør 


Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs