Fransk containergigant i stærkt 3. kvartal

Få dage efter indsættelsen af verdens hidtil største containerskib på 16.000 teu på Asien-Europa, er franske CMA CGM angiveligt på vej med et meget stærkt resultat for 3. kvartal.

Få dage efter indsættelsen af verdens hidtil største containerskib på 16.000 teu på Asien-Europa, er franske CMA CGM angiveligt på vej med et stærkt resultat for 3. kvartal og et regulær turn around.

Ifølge Lloyd's List forventes rederiet at præsentere et turn around på 600 mio. USD i 3. kvartal 2012 efter et tab på 217 mio. USD i perioden juli-september 2011. En voldsom forbedring for skibsreder Jacques Saadé og CMA CGM, der for nylig har fået en statslig fransk investeringsfond som medinvestor efter langvarige finansielle problemer.

Nu begynder kapløbet blandt verdens største skibe 

I lighed med Maersk Line og de øvrige toneangivende containerrederier på hovedruterne mellem Asien og Europa har også CMA CGM trukket kapacitet ud for at komme igennem med bebudede rateforhøjelser og gøre plads til de nye kæmpeskibe.

Ifølge Nicolas Sartini, senior vice-president for rederiets Asien-Europe linje, vil indsættelsen af det nye skib Marco Polo ikke betyde en større udvidelse af nettokapaciteten, fordi det erstatter et andet 11.000 teu skib, der indsættes på Stillehavet. En "overflytning", der ifølge analytikere imidlertid vil give industrien en lang række andre problemer, når flere rederier fra 2013 og flere år frem indsætter deres nye skibe på Asien-Europa. 

CMA CGM modtager i foråret 2013 yderligere to skibe på hver 16.000, som vil være de hidtil største i den globale containerflåde, indtil Maersk Line få måneder senere indsætter det første i en serie af Triple-E skibe på 18.000 teu.

SeaIntel: Rederne "skjuler" indsættelse af større skibe

Fond: Ny kapital i CMA CGM er skridt mod børsnotering 

Fransk statsfond skyder kapital i containergigant  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også