Tysk shippingbank vurderer alle sine skibe efter miljøkrav

Den tyske shippingbank KfW har gennemgået en vurderingsproces af alle de skibe, som banken har investeret i, efter EEDI-indekset. Ifølge KfW er 88 pct. af bankens skibe fremtidssikrede på miljøkrav.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd

Den statslige tyske shippingbank KfW, der for tiden er kraftigt efterspurgt af de nødlidende tyske KG-fonde som långiver, har gennemgået alle de skibe, banken har interesse i for at undersøge, om de er fremtidssikrede i forhold til de nye EEDI-krav, der træder i kraft 1. januar 2013. 88 pct. af skibene er korrekte i forhold til de nye krav, fremgår det af bankens hjemmeside. Undersøgelsen af skibene er gennemført i samarbejde med FutureShip, der er et datterselskab af Germanischer Lloyd.

Overholdelse af EEDI-kravene er allerede et konkurrenceparameter i skibsfarten, lød det fra Maersk Maritime Technology i sidste uge, der fremhævede at ikke bare nybygninger, men også eksisterende skibe, vil møde krav fra investorer om at leve op til EEDI-kravene. Den trend ses nu hos KfW, der kalder sin shippingportefølje for "en anelse mere energieffektiv end verdensflåden.

"Nedbringelsen af miljøbelastningen fra skbsfart er et alvorligt problem for os. Den nyudviklede værdiansættelsesmetode giver os mulighed for at tage hensyn til fartøjets energieffektivitet i vores beslutninger om finansiering og at favorisere "grønne skibe" i forhold til skibe med en lavere energieffektivitet," siger Carsten Wiebers, direktør for Maritime Industries i et citat på KfWs hjemmeside.

For KfW bekræfter evalueringen af skibene, at mindre energieffektive skibe er forbundet med en højere kreditrisiko.

Shipping har uendelig liste af miljøkrav i vente 

Maersk: EEDI-krav bliver et meget vigtigt konkurrenceparameter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også