Ny bestyrelse kan være på vej i Torm

Torms bestyrelsesformand gennem de seneste 12 år, advokat N.E. Nielsen, kan komme til at  slutte sin karriere i rederiet efter den kommende ekstraordinære generalforsamling. I den langvarige redningsproces har flere ytret ønske om en ny og uafhængig bestyrelse.
Foto: S¯LBECK CHRISTIAN KLINDT
Foto: S¯LBECK CHRISTIAN KLINDT

Den omfattende aftale med banker og tonnageejere, som Torm har offentliggjort tirsdag, skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling. Det betyder også, at der skal vælges en ny bestyrelse, og med en ejerandel på 72,7 procent af det nye Torm A/S er det bankerne, der suverænt afgør, hvem der skal sidde i bestyrelsen. 

Torms pressechef Jakob Risom understreger, at det er op til ejerne, hvornår der skal indkaldes til den ekstraordinære generalforsamling.

Blåt image: Torm rammer bunden i ny undersøgelse 

Med den nye ejerstruktur, hvor bankerne kontrollerer Torm, mens ejerandelen for de eksisterende aktionærer er reduceret til 10 procent, og ejerne af indchartret tonnage sidder på 17,3 procent, er der lagt op til markant udskiftning i bestyrelsen. Dermed kan dagene for rederiets mangeårige formand, advokat N.E. Nielsen, være talte.

I den langvarige proces har der været talt en del om en "new independent board", en ny og uafhængig bestyrelse, der ikke er belastet af den krise og livstruende situation, Torm har befundet sig i. I den forbindelse synes N.E. Nielsen at være særligt udsat efter mange års tæt parløb med den tidligere græske hovedaktionær Gabriel Panayotides, der i kraft af sin store aktiepost trak store udbytter ud af Torm og drænede rederiet for kapital.

N.E. Nielsen har været bestyrelsesformand i Torm siden 2000.

Kølig modtagelse af Torms ledelse 

Aktionærer møder Torm-formand med tavshed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også