Axis Offshore-direktør: Efter Nordsøen kommer Brasilien

Nordsøen er den region, hvor Axis Offshore skal hente sin omsætning i de første år af det nye selskabs levetid. Tre hotelskibe, som kan klare de ekstra hårde Nordsø-betingelser, er i pipelinen.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil

Det er i Nordsøen, at selskabet Axis Offshore sætter sine kræfter ind. Axis Offshore er et nyt joint venture mellem J. Lauritzen og den norske kapitalfond HitecVision, der blev etableret i juli. Selskabet har som formål at sejle hotelskibe for offshoreindustrien. Axis Offhshore meddelte i går, at selskabet har bestilt et semi-submersibelt hotelskib med option på to mere. De skal supplere skibet Dan Swift, som allerede sejler for Axis Offshore.

"Vores primære fokus er Nordsøen, og det er der, den nye enhed skal operere. Situationen i dag i Nordsøen er, at der er en del enheder, som er mere end 25 år gamle. Vi kan tilbyde nye og moderne enheder og give en mere sikker, pålidelig og komfortabel løsning til kunderne," siger adm. direktør i Axis Offshore Jesper Kragh Andresen til ShippingWatch fra hovedkvarteret i Singapore.

Næste skridt Brasilien

Hotelskibene er bygget til såkaldt "ultra harsh environment" og er dermed skabt til Nordsøen og ikke de andre markeder, som Axis Offshore vil ind på. I forvejen har selskabet en stor kontrakt i Brasilien med Petrobras, som man gerne vil gå videre med.

"Vi vil gerne udbygge vores samarbejde med Petrobras, men det skal ske med en anden type enhed. I Australien ser vi begyndende aktivitet på vores område, og måske bliver det også et marked for os senere," siger Jesper Kragh Andresen.

Axis Offshore ønsker ikke at oplyse prisen på det bestilte hotelskib.

Lauritzen-joint venture bestiller første nybygning

Kapitalstærk fond bag joint venture med J. Lauritzen

HitecVision og J. Lauritzen joint venture skal omsætte for 1,5 mia kroner 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også