Sydbank: Fortsat skrøbelig balance i containermarkedet

Der er ingen tumultagtige jubelscener noget sted i shipping i disse dage, om end containermarkedet har oplevet en solid forbedring. Fundamentet er dig skrøbeligt, vurderer Sydbank i sin månedlige opdatering på sektoren.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin
AF RITZAU FINANS

For containermarkedet er raterne sendt kraftigt i vejret oven på rederiernes markante ratestigninger foråret og sommeren igennem. I Juli er raterne dog faldet lidt tilbage igen, og markedet går en svær balancegang i øjeblikket.

"Rederiernes rate-forhandlingskraft overrasker positivt – men raterne siver i kølvandet på forhøjelserne, og det bekymrer, da højsæsonen kan skuffe. Markedsbalancen er skrøbelig, og fortsat prisdisciplin og et højt niveau for oplægninger er vigtige forudsætninger for at fastholde det højere rateniveau," skriver Sydbank om containermarkedet.

For tørlast, hvor D/S Norden hovedsageligt opererer, er markedet fortsat under pres fra stor tilgang af kapacitet. Sydbank venter generelt laverer rater i 2012 end i 2011.

"Kapacitetstilgangen fortsætter i højt tempo, og skrotning og oplægninger kan langt fra kompensere for de mange nye skibe i søen. Raterne i de mindre segmenter kan ligge over de lave capesize-rater – men når ikke for alvor acceptable niveauer," vurderer Sydbank.

I segmentet Produkttank, hvor Torm har sit virke, er der forsigtig bedring.

"Fragtraterne stiger i 2012 i forhold til 2011, men når ikke decideret værdiskabende niveauer i længere perioder, er Sydbanks gæt på resten af året.

Platou: Ekstremt stærkt Mærsk-resultat i vente

Uventet fald i spotrater fra Asien til Europa

Drewry: Solidt ratehop mellem Asien og Europa 

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også