Fiskere og smuglere udløser pirat-alarm

Hvert år advares der fejlagtigt mod store sværme af piratskibe ud for Somalia. Det er i virkeligheden andre grupperinger, der bliver forvekslet med pirater, understreger Risk Intelligence.

Der bliver hver sommer advaret om sværme af piratfartøjer, som handelsskibe skal passe på ud for Somalias kyst. Men sværmene viser sig i alle tilfælde at være andre end pirater, skriver Risk Intelligence i en pressemeddelelse.

"Vi har aldrig set noget som helst bevis på et angreb der blev foretaget af mere end en lille håndfuld både. Så de gentagne rapporter om sværme med 10-20 fartøjer er et spørgsmål om forkerte observationer i kampens hede og kortsigtet analyse af de, der advarer andre. Effekten er frygtfremkaldende," siger Nis Leerskov Mathiesen i meddelelsen.

Risk Intelligence beskæftiger sig med analyse og konsulentvirksomhed til selskaber omkring pirateri. Selskabet har siden 2008 holdt øje med de formodede sværme af piratskibe, der i alle tilfælde har vist sig at være forkerte.

Årsagen til sværmene af skibe er, at monsunvejret tvinger mindre både til at sejle i mere rolige dele af det Arabiske Hav og det Indiske Ocean. Det drejer sig primært om fiskere og smuglere, der gør brug af både, der ligner piraternes og sejler på måder, der kan skræmme handelsskibe.

Fiskere sejler ofte med høj hastighed mod handelsskibe for enten at beskytte fiskenet eller drage fordel af de større skibes kølvand. Smuglere i området sejler tit tæt på et skib og "hopper" efter et andet i høj fart, for at gemme sig for radarovervågning.

Der kan dog stadig være piratskibe, der gemmer sig blandt større grupper af skibe og angriber derudfra. Det vurderer Risk Intelligence er en af årsagerne til, at handelsskibe tror, at de bliver angrebet af en pirat-sværm.

Medie: Navfor advarer mod at slække pres på pirater 

Shipping-rådgivere: Flådestyrker på vej ud 

Nyhedsbrev: Monsunen lægger dæmper på pirataktivitet 

Medie: Danske gidsler har siddet 515 dage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår