Danske skibe må bevæbnes i alle piratområder

Med en ny lov vil danske handelsskibe også kunne skyde fra sig mod pirater ved Vestafrika. Loven giver mulighed for, at rederierne kan bevæbne skibe i alle kendte piratområder. Det gælder også Vestafrika, siger Jan Fritz Hansen til Ritzau.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

Mens det somaliske pirateri er stækket for nuværende, så vokser problemerne med pirater ud for Vestafrikas kyster.

Så når Folketinget i løbet af juni vedtager en ny lov, der giver danske rederier våbentilladelse, vil danske skibe også kunne skyde igen mod pirater ud for Vestafrika. Det siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, til Ritzau.

"Loven giver mulighed for, at rederierne kan bevæbne skibe i alle kendte piratområder. Ud over Østafrika, gælder det også Vestafrika, hvor pirateriet er stigende, men dog af en anden karakter med røveriske overfald," siger Jan Fritz Hansen til Ritzau.

Vagter

Den nye lov giver rederierne våbentilladelse, og det er op til rederierne selv at vælge gode kvalificerede vagter, der kan håndtere situationen med at stå med et våben overfor angribende pirater.

FN's søfartsorganisation, IMO, har besluttet, at vagt- og sikkerhedsselskaber, der leverer bevæbnede vagter skal certificeres efter en ny ISO-standard. IMO har netop udstedt et sæt vejledende regler, der skal gælde indtil en ISO-certificering ventes at være på plads inden udgangen af året.

"Vi mener, at en ISO-certificering er nok, og det bakker vi op om. Det kan vi forstå, at også EU-Kommissionen gør.  Og det er muligt, at ISO-standarden vil komme som en EU-forordning, der forpligter alle lande til at følge den, og dermed er alle europæiske rederier forpligtet til at følge den," siger Jan Fritz Hansen.

Somaliske pirater er stækket

 

IMO udsender vejledning til private vagtselskaber 

Skibsrederne: EU vil bane vejen for bevæbnede vagter  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også