Maersk Tankers presset på indtjeningen

Fortsat overkapacitet i tankmarkederne presser Maersk Tankers, der i første kvartal 2012 indledte sit nye samarbejde med fire andre rederier.

Maersk Tankers havde et underskud på USD 28 mio. (overskud på USD 4 mio.), primært på grund af lavere gennemsnitsrater på tværs af segmenter og flådens ekspansion.

Der er fortsat overkapacitet i tankmarkederne, og indtjeningener under pres, da efterspørgslen kun gradvist stiger. Pengestrøm fra driftsaktiviteter var negativ med USD 12 mio. (positiv med USD 29 mio.), og ROIC var negativt med 2,9 pct. (positivt med 0,4 pct.).

NOVA Tankers pool, Maersk Tankers’ nye samarbejde med fire andre rederier med meget store supertankere til transport af råolie (VLCC), påbegyndte drift i februar 2012 med en markedsandel på 5,7 pct. Resultatet for første kvartal blev negativt påvirket af startomkostninger til samarbejdet.

Maersk Tankers tog levering af tre nybyggede VLCC’er og et nybygget Handytanker skib i kvartalet. Levering af de sidste to VLCC’er fra bygningsprogrammet er planlagt til andet kvartal 2012.

Maersk Tankers er som tidligere omtalt på ShippingWatch ikke tilfreds med det historisk-betingede globale ratesystem inden for tank. Tankrederierne i dag har ingen reel mulighed for at blive kompenseret for de ekstremt høje brændstofpriser. Ifølge Klaus Rud Sejling, CCO i Maersk Tankers (foto), er de ekstremt høje bunkerpriser kommet helt ud af kontrol i forhold til specielt tankrederierne og deres økonomi, fordi tankrederiernes mangeårige grundlag for beregning af raterne, Worldscale Freight Rate Schedules, ikke i tilstrækkeligt omfang kompenserer rederne for den løbske og tårnhøje bunkerpris.

Den store norske konkurrent, Frontline, er enig i Maersk Tankers' bekymring for de galoperende bunkerpriser, som tank-sektoren har sværere ved at kompensere end andre shipping-segmenter.

Maersk Tankers udfordrer globalt ratesystem  

Frontline enig i Maersk Tankers' frygt for bunkerpris 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også