Mærsk-opjustering på vej ved halvår - ugebrev

Aktieugebrevet vurderer, at en opjustering af resultatforventningerne fra A.P. Møller - Mærsk frem mod halvårsregnskabet i august ikke er usandsynlig. Det skriver ugebrevet.
AF RITZAU FINANS

- Det er lykkedes de store containerrederier med Maersk Line i spidsen at gennemtvinge rateforhøjelser i marts og april. Igen i maj måned har alle de store containerrederier annonceret yderligere rateforhøjelser, skriver Aktieugebrevet.

Rateforhøjelserne lægger sig direkte på bundlinjen for de økonomisk trængte containerrederier, der ikke kun er ramt af den økonomiske afmatning, men også af stigende bunkerpriser og mange nye skibe på havet.

Lykkes det at holde raterne oppe og kapaciteten nede ved hjælp af primært oplægning og super slow steaming, vurderer Aktieugebrevet, at opjusteringen vil komme.

- Vores vurdering er, at Maersk Line alene kan komme med en opjustering på min. 1,5 mia. dollar. Malurten i bægeret er, at den nominelle kapacitet ventes at stige med 8-10 pct. i løbet af 2012 og efterspørgslen kun ventes at stige med ca. 5 pct. Så chancen for, at ratestigningerne ikke kan holde i længden er bestemt til stede, konkluderer ugebrevet.

Mærsk B- aktien sluttede fredag i 41.280 kr. og er siden nytår steget 8,9 pct.

RITZAU FINANS

Maersk Tankers udfordrer globalt ratesystem

Maersk Line konkurrenter hæver raterne

Mærsk: Nils Smedegaard kommer sig vel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også