Efterspørgslen på afskibning fra Kina styrtdykker
![Foto: Xu Congjun/AP/Ritzau Scanpix/AP](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14343918.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7mgzf2tc1o2617s5na3.jpg)
Kinesiske shippingselskaber kæmper for at finde varer, der kan sendes til Europa og USA på skibe i årets sidste måneder, der ellers normalt er højsæson.
Traditionelt set skyder efterspørgslen på afskibning af varer fra Kina til vesten i vejret inden højtider som jul og nytår, men det er ikke tilfældet i år, og det kan mærkes på landets eksport, der er faldet drastisk i de seneste par måneder.
”Lige nu opleves det faktisk som en lavsæson. Den samlede efterspørgsel på afskibning blandt kunderne styrtdykker,” siger en shippingagent, der ønsker at forblive anonym, til avisen South China Morning Post.
Chefanalytiker Allan von Mehren fra Danske Bank hæfter sig i en opdatering ved, at rigtig mange selskaber i USA og Europa i år har bestilt varer langt tidligere end normalt som en reaktion på de lange leveringstider, der plagede markedet sidste år.
”Det har holdt efterspørgslen oppe i første halvår, men med lagrene nu fyldte, så har salget, der normalt kommer i andet halvår, allerede fundet sted,” lyder det fra analytikeren, der peger på, at udviklingen også afspejles i de stærkt faldende fragtrater på ruten fra f.eks. Shanghai til Los Angeles.
Kinas eksport landede under forventningerne for august med en vækst på 7,1 pct. og landede på omkring 315 mia. dollar, mod en vækst på 18 pct. i juli.
Spotraterne dykker på ruten over Stillehavet
Opbremsning i global vækst rammer containerindustrien i år
Kinas nedlukninger og udsigt til rentehop sender oliepriserne ned
Relaterede artikler
Spotraterne dykker på ruten over Stillehavet
For abonnenter