ShippingWatch

Kinas nedlukninger og udsigt til rentehop sender oliepriserne ned

Forbruget af olie ventes at falde som følge af Kinas corona-restriktioner og muligheden for højere rente i USA og Europa, og det presser oliepriserne ned.

Foto: Total

Oliepriserne falder mandag 0,6-0,7 pct. på det globale marked, fordi den forventede efterspørgsel efter fossile brændstoffer lider under store nedlukninger i Kina og flere potentielle rentehop i USA og Europa.

Det skriver Reuters.

Oliepriserne var stort set uændrede sidste uge, da stigninger i det nominelle udbud fra Opec+ blev opvejet af nedlukninger i Kina, som er verdens største råolie importør. Kinas efterspørgsel efter olie kan for første gang i to årtier indsnævre sig, fordi landets coronapolitik holder befolkningen hjemme og sænker benzinforbruget.

I Europa og USA meldes det, at centralbankerne er klar til at hæve renterne endnu mere for at bekæmpe inflation, og det kan løfte dollar-kursen og gøre prisen på olie i dollar relativt dyrere for investorerne. Det leder til fald i efterspørgslen efter olie.

Men prisen på olie kan potentielt skyde op hen mod slutningen af året, når EU vil hindre import af russisk olie, som vil få udbuddet til at falde. Yderligere vil G7-landene iværksætte et prisloft på russisk olie for at forhindre landets lukrative olieeksport.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 91,53 dollar mod 91,63 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,25 dollar mod 85,94 dollar fredag eftermiddag.

Oliepriserne i fald efter Putin-trussel og britisk boreplan

Olieprisen rammer laveste niveau siden marts

Opec mødes om en reduktion af produktionen af olie


Mere fra ShippingWatch

Minekæmpe køber yderligere tre LNG-drevne skibe

BHP Billiton føjer tre LNG-drevne tørlastskibe til sin flåde i løbet af de næste seks til ni måneder, skriver nyhedsbureau. Mineselskabet satser på flydende naturgas som et overgangsbrændstof.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs