Krænkelser hos Maersk, amerikansk shippinglov og fængselsdom: Overblik over sidste uge på ShippingWatch

Langvarig skrotsag endte med fængselsdom, Joe Biden underskrev en ny amerikansk shippinglov, og anonym kvinde stod frem om voldtægt ombord på Maersk-skib. Hun fortalte sin historie til ShippingWatch.
Foto: Maritime Legal Solutions
Foto: Maritime Legal Solutions

Maersk sagsøgt: ”Jeg vil have retfærdighed, men jeg vil også have forandring”

Tirsdag kunne ShippingWatch fortælle, at to kvinder har sagsøgt Maersk ved en domstol i New York med beskyldninger mod containerrederiet for ikke at beskytte kvinderne, da de blev udsat for henholdvis voldtægt og seksuelle krænkelser.

Den ene af kvinderne – Hope Hicks – skrev et anonymt blogindlæg sidste år, hvor hun fortalte om en voldtægt ombord på et Maersk-skib i 2019, hvor hun var i praktik.

”Jeg vil have retfærdighed, men jeg vil også have en forandring i industrien. Der er et system i den her industri, der gør det meget svært for ofre at stå frem. Jeg håber, at søgsmålet giver andre mod til at stå frem,” sagde Hope Hicks i et interview med ShippingWatch.

Maersk sagsøgt: ”Jeg vil have retfærdighed, men jeg vil også have forandring”

Krænkelser på Maersk-skib efterforskes som kriminalsag

”Giftig kultur” på amerikansk skole hvor Maersk fik skibskadetter fra

Maersk anklages for at have kendt til krænkelsessager allerede i 2016

Norsk reder skal i fængsel efter højesteret afviser anke i langvarig skrotsag

Foto: Ole Stian Bockelie/Miljødirektoratet
Foto: Ole Stian Bockelie/Miljødirektoratet

Georg Eide har fået afvist sin anke af norsk højesteret i sagen om skrotningen af skibet Tide Carrier, og dermed ligger en ubetinget fængselsdom på seks måneders fængsel fra en appeldomstol nu fast.

Det oplyser det norske Økokrim, som har været anklager i sagen, til ShippingWatch.

Dermed er sagen om skrotningen af tørlastskibet Tide Carrier nu et lukket kapitel i efter to omgange i retten, hvor Eide blev dømt, men efterfølgende ankede.

Norsk reder skal i fængsel efter højesteret afviser anke i langvarig skrotsag

Biden underskriver shippinglov og langer ud efter rederier

Foto: Alex Wong/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Alex Wong/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har torsdag underskrevet en ny lov, der skal sikre lavere fragtpriser. Præsidenten fremhævede samtidig, at loven er endnu et af regeringens tiltag i kampen mod inflationen, skriver Bloomberg News.

Den nye lovgivning, der har støtte fra begge partierne i Kongressens to kamre, skal blandt andet modvirke flaskehalse i søtransporten, da Federal Maritime Commission i USA tildeles redskaber til at forhindre, at rederier på ”urimelig” vis nægter at anvende ledig kapacitet til amerikansk eksport.

Biden underskriver shippinglov og langer ud efter rederier

USA vedtager shippinglov - men løser ikke ”uhyrlige” fragtrater

Joe Biden kunne godt tænke sig at stikke containerrederierne en flad

Ziton efter ny ejer og kapitalstruktur: ”Vi har fået orden i vores penalhus”

Foto: Danske Rederier
Foto: Danske Rederier

Efter måneder med uvished om vindrederiet Zitons fremtid, er der nu kommet styr på den fremadrettede forretning.

Det skete fredag, da Ziton annoncerede, at det var lykkedes at lande en redningsplan i samarbejde med sine långivere og aktionærer, der sikrede selskabet en ny kapitalstruktur, men også ny hovedejer efter flere år med kapitalfonden BWB Partners som majoritetsaktionær.

Redningsplanen har dermed ”givet ro på bagsmækken”, lyder det fra CEO Thorsten Jalk i et interview med ShippingWatch, der dog ikke vil gå så langt af kalde det en decideret ”redning” af rederiet.

Ziton efter ny ejer og kapitalstruktur: ”Vi har fået orden i vores penalhus”

Maersks offshorerederi vil have bid af kæmpe havvind-marked i Nordsøen

Foto: Maersk Supply Service
Foto: Maersk Supply Service

Maersk Supply Service, som med en milliard-investering i et nyt vindskib satser stort på det amerikanske havvind-marked, retter samtidig også blikket mod den store udbygning af havvind i Nordsøen.

Her vil fire lande, bl.a. Danmark, mangedoble havvindkapaciteten frem mod 2050 til 150 GW. Dertil kommer, at Storbritannien også vil udbygge havvind-kapaciteten betydeligt.

Maersks offshorerederi vil have bid af kæmpe havvind-marked i Nordsøen

Læs også:

Supertankere sejler til minusrater: ”Billedet er mere sammensat end som så”

Forsikringsregning for Ever Given kan overstige to mia dollar

Xeneta-kunder forudser stigning i fragtrater efter Shanghais genåbning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også