
Maersk vil have EU til at fremskynde godkendelse af ophugning i Indien
Det er uforståeligt og overraskende, at den 25 år gamle Basel-konvention pludselig spænder ben for tilladelser til skibsophugning i Indien. Derfor mener Maersk, at EU må gøre sig umage og arbejde hurtigere på at indgå en særaftale, der tager højde for forbeholdene i Basel-aftalen.
Sådan lød det i sidste uge fra chef for regulatory affairs hos Maersk, Simon Bergulf, under et webinar om skibsophugning.
"Det er svært at forstå, hvorfor den ikke er taget med i overvejelserne, dengang EU vedtog forordningen om skibsophugning," siger Simon Bergulf.
Han hævdede samtidig, at det kan være svært at finde kapacitet på europæiske værfter, men det stemmer ikke overens med virkeligheden, lød det efterfølgende fra Peter Wyntin, der er formand for foreningen af europæiske skrotværfter.
Skrotværfter uenige med Maersk: Masser af plads på godkendte værfter i EU
Frustreret Maersk vil have EU til at fremskynde godkendelse af ophugning i Indien

Hamburg Süd får ny CEO - og andre jobskift fra ugen
Det tyske containerrederi Hamburg Süd, der er ejet af Maersk, skifter ud på toppen, efter Dr. Arnt Vespermann har besluttet at forlade selskabet efter 20 år. Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.
Til at tage over på posten har Hamburg Süd valgt Poul Hestbaek, der har 17 år på bagen i selskabet og hidtil haft titel af CCO.
Også Maersk Supply Service og Stolt Tankers har skiftet ud på en toppost og henter begge ny finansdirektør.
Hamburg Süd finder ny topchef i egne rækker
Maersk Supply Service får ny finansdirektør
Stolt Tankers nye finansdirektør skal være med til at sende rederiet på børsen

Danske Rederier udskyder mål om flere kvinder
Det er stadig målet at sikre mere ligestilling hos de danske rederier, hvor store danske selskaber som Maersk, DFDS og Torm har forpligtet sig til at gøre en indsats for at øge diversiteten.
Men et år efter at have sat sit initiativ i søen har brancheforeningen Danske Rederier ikke overblik over, hvor mange ud af de nuværende 23 underskrivere, der har opstillet konkrete mål for at få flere kvinder i shipping, lød det fra direktør i Danske Rederier Anne W. Trolle til ShippingWatch.
"I november drøftede vi på CEO-niveau, hvordan det går, og hvilke initiativer der er sat i søen. Vi havde tænkt, at vi skulle have fulgt mere hardcore op. Men i og med, at der har været fokus på meget andet i den seneste tid hos rederierne, var vores ambition egentlig blot at få vendt, hvordan det gik. Det var mit indtryk, at der er stort fokus på det trods corona og andet," siger hun.
Danske Rederier må udskyde mål om flere kvinder i shipping et år

Fjord Lines nye CEO arver en million tabte passagerer
2020 skulle have været endnu et år med vækst for norske Fjord Line, der konkurrerer med Color Line om færge- og fragttrafikken mellem Norge, Danmark og Sverige.
Men i stedet for en forventet fremgang i omsætning og indtjening har corona-pandemien sendt det norske færge- og fragtrederi ud i en alvorlig krise i 2020.
300 ud af rederiets 650 medarbejdere er blevet fyret og en mio. passagerer – svarende til 70 pct. af de 1,43 mio. passagerer, som Fjord Line sejlede med i 2019 – er tabt.
”Det har været et forfærdeligt år for mange også for Fjord Line som har afskediget en masse mennesker," lød det fra den nye CEO Brian Thorsted Hansen i sit første interview.
Fjord Lines nye CEO arver en mio. tabte passagerer og en svær krise

Banker er blevet ejere af ti offshore-skibe
To af Nordens absolut største banker er gået sammen om at eje supply-skibe i et fælles selskab.
Det drejer sig om svenske SEB og norske DNB, der i fælleskab etablerede selskabet Pearl Bidco sidste år, og som i dag ejer ti supply-skibe.
De to storbanker var begge långivere i Scorpio-selskabet Hermitage Offshore, der måtte kaste håndklædet i ringen i 2020 og gå i amerikansk konkursbeskyttelse som en konsekvens af nedturen i olieindustrien.
Via en domstolskontrolleret auktion trådte SEB og DNB ind og købte flåden af i alt ti supply-skibe ud af selskabet med et bud på 80 mio. dollar svarende til knap en halv mia. kr. Målet er på sigt at sælge dem med profit.
To af Nordens største banker er blevet indehavere af ti offshore-skibe
Danske Bank forventer nye tab på offshoreindustrien
Læs også...
30.000 skibe lever muligvis ikke op til IMO's nye CO2-regler
Den europæiske værftsindustri ser mod flere fyringer og en lavere ordrebog
MSC-skib taber containere på vej mod Kina
Semco Maritime mister 40 ansatte på stribe
Kartelsag har kostet Wallenius Wilhelmsen 485 mio. dollar
Euronav er parat til at sætte 4,3 milliarder kr. i spil
Scandlines har udsat miljømål – strømmen er for dyr
Tunge tørlastspillere har været flittige købere i Scorpios brandudsalg
Kinas nye kulkraftværker er tre gange større end resten af verdens
Concordia-topchef frygter nyt ræs mod værfterne i produkttank