Myndigheder genvinder kontrol med kapret fragtskib

Maltesisk militær har genvundet kontrollen over et olietankskib, der var blevet kapret af migranter. Skibet har nu kurs mod en havn i Malta. Opdateret
Foto: /ritzau/Marius Nyheim
Foto: /ritzau/Marius Nyheim
AF RITZAU

(Opdateret 28/03-2019 kl. 8:00 med nye oplysninger)

Maltas hær har ved en operation overmandet et fragtskib, som var blevet kapret af migranter. Skibet er nu på vej mod maltesisk havn, oplyser hæren ifølge AP.

En gruppe på mere end 100 migranter havde kapret fragtskibet og tvunget mandskabet til at omdirigere det nordpå mod Europa.

Det oplyste myndigheder i Italien og Malta tidligere torsdag, skrev nyhedsbureauet AP.

Fragtskibet var på vej fra Tyrkiet til Libyen, da skibets besætning onsdag aften samlede omkring 120 migranter op ud fra Libyens kyst.

Efterfølgende havde migranterne taget magten over skibet. Det skulle angiveligt være sket, da de opdagede, at fragtskibet ville transportere dem tilbage til Libyen.

Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, oplyste, at der var tale om det tyrkiske oliefragtskib El Hiblu 1.

Han kaldte hændelsen "det første tilfælde af pirateri til søs begået af migranter".

Migranterne havde tvunget mandskabet til at omdirigere skibet i retning mod Malta og den italienske ø Lampedusa.

Besætning afhørt om deres indsats under tragisk forlis 

Migrationen mod Europa er faldet drastisk siden 2015, hvor der ankom en million flygtninge og migranter fra Mellemøsten, Asien og Afrika.

Det skabte dengang en humanitær krise, hvor migranter forulykkede og druknede i Middelhavet med jævne mellemrum.

Italien: Sydeuropæiske havne skal tage imod migranter på skift

Migranter og flygtninge har fundet ny hovedrute til Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også