ShippingWatch

Migranter og flygtninge har fundet ny hovedrute til Europa

Lederen af EU's grænse- og kystvagtagentur, Frontex, siger, at ruten fra Marokko til Spanien kan være på vej til at blive hovedruten for migranter, som forsøger at komme til Europa.

Ritzau Scanpix/AP/Domenico Occhipinti
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Domenico Occhipinti

Lederen af EU's grænse- og kystvagtagentur, Frontex, siger, at ruten fra Marokko til Spanien kan være på vej til at blive hovedruten for migranter og flygtninge, som forsøger at komme til Europa.

"Hvis du spørger mig, hvad der er min største bekymring på nuværende tidspunkt, så er det lige præcis Spanien," siger Frontex-chefen, Fabrice Leggeri, til den tyske avis Welt am Sonntag.

Ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), kom der 6513 migranter og flygtninge til Spanien i løbet af de førte seks måneder af 2017. Til sammenligning er der kommet 6000 til Spanien alene i juni i år.

"Hvis tallene fortsætter med at stige som nu, så kommer denne rute til at blive den vigtigste," siger Leggeri.

Ifølge IOM-data er antallet af ankomster på den spanske kystlinje tredoblet fra 2016 til omkring 22.000 i 2017.

Indtil nu har Grækenland og Italien haft den største tilstrømning af migranter og flygtninge, som har taget vejen over Middelhavet for at nå frem til et EU-land.

Efterhånden som disse ruter er blevet lukket mere og mere, og den libyske kystvagt har optrappet patruljeringer ud for Libyen, så har menneskesmuglerne bevæget sig vestpå mod Marokko.

Øger grænsevagter

I maj fremlagde EU-Kommissionen et forslag om at øge antallet af Frontex-grænsevagter Frontex til 10.000 inden 2027. Det vil være en kraftig forøgelse i forhold til de 1300 nuværende grænsevagter.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, går nu ind for at øge tempoet betydeligt i udvidelsen af grænseorganet: Han vil have 10.000 grænsevagter på plads allerede i 2020.

Samtidig mener Juncker, at Frontex skal have et udvidet mandat, så agenturet kan samarbejde tættere med lande uden for EU.

Kommissionens forslag er, at Frontex skal have 3000 grænsevagter, som enten er ansat direkte i organet, eller som udlånes fra EU's medlemslande.

De øvrige 7000 vagter skal være nationale grænsevagter, som skal sættes ind efter behov. I det oprindelige oplæg skulle halvdelen af disse erstattes af permanente Frontex-grænsevagter i årene frem mod 2027.

De nye grænsevagter skal ifølge planen styrke kontrollen langs EU's ydre grænser og bistå med at sende afviste asylansøgere retur.

EU-lande enige om ny plan for maritim sikkerhed

Maersk Line holder fast i linje over for nødstedte migranter

Migranter på Maersk-skib er kommet sikkert i land på Sicilien

Danske Rederier vil have politikerne på banen efter endnu en redningsaktion

Forsiden lige nu

Afskibere revser containerredernes nye bunkertillæg

Flere afskibere kritiserer containerredernes nye brændstoftillæg, der skal modsvare milliardudfordringen med svovlreglerne fra 2020. Historisk set bliver afskiberne naturligt mistænkelige, når rederier kalder en afgift for fair og gennemskuelig, lyder kritikken.

Sådan skal Maersk Supply Service tjene penge i fremtiden

2018 er det hårdeste år for olie- og gasbranchen, siden olieprisens dyk i 2014. Sådan lyder det fra Maersk Supply Service, hvor en betydeligt større del af rederiets indtægter skal komme fra nye forretningsområder allerede i 2020. Strategichef Jonas Agerskov udpeger fire centrale områder over for ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere