Maersk i top fem på ønskeliste for veluddannede

A.P. Møller-Maersk fastholder sin position i den seneste analyse over, hvor veluddannede gerne vil arbejde. 
Foto: /ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling

Maersk har fastholdt pladsen som den femtemest eftertragtede virksomhed, når veluddannede danskere i økonomiorienterede job skal rangliste danske virksomheder.

Det viser den seneste undersøgelse fra analysebureauet Universum over, hvor danskerne helst vil arbejde.

Generelt er det de samme fem virksomheder, der ligger i toppen sammenlignet med sidste år. Lego er fortsat den mest eftertragtede virksomhed efterfulgt af Novo Nordisk, Google, Carlsberg og A.P. Møller - Maersk på en femteplads. Også i undersøgelsen fra 2016 endte Maersk på en femteplads.

Går man derimod længere tilbage lå selskabet højere på Universums rangliste som den tredje mest attraktive virksomhed.

"Noget af det, Maersk bliver associeret med, er en international prestigefyldt arbejdsplads, som er godt for CV'et. Men det prestigefyldte er blevet mindre og mindre vigtigt ligesom en lang række lidt hårdere kriterier, som Maersk er associeret med. Eksempelvis karrieremuligheder og udfordrende arbejde. Sådan nogle ting er blevet mindre væsentlige for målgruppen, mens de blødere værdier som et rart arbejdsmiljø, gode kolleger fylder mere," forklarede Universums danske direktør Jesper Dansholm til ShippingWatch i forbindelse med den seneste undersøgelse.

Maersk er i øjeblikket i gang med en transformation, hvor it og digitalisering ligesom for alle andre virksomheder spiller en stor rolle. Når man kigger på, hvor de profesionelle it-folk gerne vil arbejde, er Maersk rykket fra en 11. plads op på en 10. plads i undersøgelsen fra 2018.

Her indtager Google en førsteplads efterfulgt af Lego.

Maersk falder på studerendes ønskeliste 

Maersk dykker på ønskeliste for veluddannede

Maersk scorer højt på studerendes ønskeseddel 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også