Filippinske søfolk står over for endnu en europæisk deadline

Den europæiske godkendelse af filippinske søfartsskoler har trukket gevadigt ud. Nu nærmer endnu en deadline sig for et af Filippinernes vigtige erhverv, skriver Seatrade Maritime.

Flere ting skal rettes op, hvis de filippinske søfartsskoler skal slippe igennem endnu et besøg fra EU's maritime sikkerhedsagentur, EMSA.

Skolerne har indtil d. 31 oktober, hvor den næste deadline ud af mange igennem årene ligger og potentielt kan udelukke filippinske officerer fra at arbejde på EU-flagede skibe. Det skriver Seatrade Maritime. En trussel, der dog i over ti år har hængt over den filippinske søfartssektor, uden at der reelt er sket en udelukkelse.

EMSA var senest på besøg i marts måned sidste år, hvor den filippinske maritime myndighed Marina modtog en række områder, hvor man skulle oppe sig for at leve op til standarderne i konventionen for søfolk, STCW-konventionen.

Marina havde indtil april i år til at indsende en plan, hvorefter EMSA igen kommer på inspektion i slutningen af oktober. I begyndelsen af i år blev den daværende administrator for Marina fyret, skriver Seatrade Maritime. Angiveligt for at rejse for meget udenlands.

"Vi må arbejde dobbelt så hårdt for at komme over den her udfordring. Det er ikke en mulighed at fejle. Vi opfordrer alle kontorer og undervisningsinstitutioner involveret i det her emne til at gøre deres bedste og adressere observationerne lavet af EMSA," sagde den nye formand for Marina, Rey Leonardo Guerrero, i foråret, ifølge Seatrade.

EU på vej med godkendelse af filippinske søfartsskoler 

Filippinerne vil kassere halvdelen af sine søfartsskoler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også