IMF: Væksten fortsætter et par år endnu men så er det slut

Det globale opsving kan slutte allerede i 2020, vurderer IMF. Færre effekter af amerikanske skattereformer og en lavere vækst i Kina spiller ind.
Foto: /ritzau/AP
Foto: /ritzau/AP
AF RITZAU FINANS

Den Internationale Valutafond, IMF, forventer, at den globale økonomisk vækst vil fortsætte med at vokse de næste par år. Men så er det også slut, skriver valutafonden i sin prognose.

Globalt set ser IMF økonomien vokse med 3,9 pct. både i år og næste år.

Det er især udsigten til centralbankernes opstramning af pengepolitikken, færre effekter af amerikanske skattereformer og en lavere vækst i Kina, der får IMF til at sige, at opsvinget kan slutte i 2020, skriver Bloomberg News.

Inden da kommer dog en tid med fremgang for USA, der har fået løftet prognosen med henvisning til selv samme skattelettelser.

IMF ser den amerikanske økonomi vokse med 2,9 pct. i år, hvilket er 0,2 pct. højere, end da IMF sendte sin prognose på gaden i januar i år. Næste år er den vækst sat til at være 2,7 pct., hvilket også er en smule højere end tidligere antaget.

Styrket optimisme for containerrederne tre år frem

IMF's cheføkonom, Maurice Obstfield, siger i forbindelse med prognosen, at en øje-for-øje-handelskrig ikke kaster noget godt af sig.

"De første skud i en potentiel handelskrig er nu affyret. Konflikten kan tiltage, hvis skattepolitikken i USA driver handelsunderskuddet endnu højere i vejret, og Europa og USA ikke gør noget for at reducere sine overskud," siger Maurice Obstfield ifølge Bloomberg News.

I en kommentar til prognosen siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen, at en egentlig handelskrig kan være gift for den globale vækst. Hun peger dog på, at der i øjeblikket blæser mildere vinde over forhandlingerne.

Samtidig påpeger hun, at et stigende inflationspres i USA kan være en risiko for den globale vækst.

"For det vil tvinge den amerikanske centralbank til at træde på bremsen og sende renterne i vejret og dermed lægge en alvorlig dæmper på forbrugs- og investeringslyste," siger Signe Roed-Frederiksen.

Asiatisk containerrederi melder om massiv fremgang

CMA CGM på vej ind i nigeriansk storhavn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også