Tab i handelshuset Noble tæt på fem mia dollars

Noble Groups samlede tab for hele 2017 kan løbe op i fem milliarder dollars, oplyser handelshuset i en børsmeddelelse mandag.
Foto: Noble Chartering
Foto: Noble Chartering

Det økonomiske tab i det nødlidende Noble Group kan nærme sig fem milliarder dollars for hele 2017.

Det fremgår ifølge Bloomberg af en meddelelse mandag fra det Hongkong-baserede handelshus, der i sidste måned kom i land med en foreløbig aftale med sine banker om en restrukturering af gæld for 3,5 mia. dollars. En aftale, der forhindrede en konkurs.

I meddelelsen mandag oplyser Noble, at gruppen forventer at offentliggøre et nettounderskud i fjerde kvartal 2017 på mellem 1,73 mia. dollars og 1,93 mia. dollars. Det betyder, at nettoværdien af Nobles aktiver er negativ i størrelsesordenen 650 mio. dollars til 850 mio. dollars.

"Bestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at den foreslåede restrukturering, når den er fuldt implementeret, vil genskabe aktionærernes kapital og sikre en holdbar kapitalstruktur, der gør det muligt for gruppen at genopbygge sine forretninger i Asien," fremgår det af meddelelsen ifølge Bloomberg fra Noble Group, der er børsnoteret i Singapore.

Noble Group skriver endvidere i børsmeddelelsen, at der principielt er indgået aftale med den hollandske storbank ING til en værdi af 700 mio. dollars, der får effekt, så snart den endelige plan for den finansielle restrukturering af Noble er på plads.

Noble Group var engang Asiens største handelshus.

Pressede Noble Group får tidsfrister udskudt 

Noble Group har tre afgørende tidsfrister i december

Kriseramte Noble vil sælge fire skibe

Bank trækker støtten til kriseramte Noble Group 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også