ShippingWatch

Bank trækker støtten til kriseramte Noble Group

I kampen for at lande en restrukturering mister råvaregruppen Noble Group nu opbakningen fra et af selskabets vigtigste långivere, skriver Bloomberg.

Foto: /ritzau/AP/Huang Shi Peng

Den kriseramte råvaregruppe Noble Group har mistet støtten fra et af selskabets nøglelångivere i form af DBS Group Holdings Ltd, som har lukket for udlån til selskabet, skriver Bloomberg baseret på oplysninger fra en unavngiven kilde.

DBS, som tidligere er blevet betegnet for værende en af Noble Groups vigtigste långivere, har solgt sin 60 mio. dollars store ejerandel i selskabets lånefacilitet på 1,1 mia. dollars, som har udløb til maj næste år. Samtidig har banken også lukket andre typer finansiering til Noble Group, der blandt andet består af tørlastrederiet Noble Chartering.

Det er uklart, hvorvidt banken har yderligere krediteksponering mod selskabet, skriver nyhedsmediet. Hverken Noble Group eller DBS har villet kommentere historien overfor Bloomberg.

Noble Group, som er i færd med at lande en restrukturering af selskabets gæld, kom i sidste uge med regnskab, som viste et nettounderskud på hele 3,05 mia. dollars i årets første ni måneder – en markant forværring i forhold til minusset på 42,5 mio. i samme periode af 2016.

Selskabet har i løbet af året forsøgt at fremtidssikre forretningen ved blandt andet at frasælge aktiver. Overfor ShippingWatch fortalte CEO for Noble Chartering, Michael Nagler, tidligere på året, at den proces ikke kommer til at involvere tørlastrederiet.

"Noble Chartering er en del af kerneforretningen fremover. Vi betaler alle til tiden og har ingen problemer med cash-flow," sagde Michael Nagler til ShippingWatch i august.

Offshorekrisen rammer Singapore-selskaber igen

Tørlastrederi går fri af Noble Groups nedtur

Noble Group får pusterum med forlænget mia-lån

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere