To søfolk anholdt efter ulykke med dansk skib

Et dansk-drevet skib er stødt på grund i Sverige over weekenden. Kaptajnen og overstyrmanden er siden anholdt af svensk politi, som mistænker dem for at have været stærkt berusede.
Det grundstødte skib er drevet af et dansk rederi, men sejler under færøsk flag. | Foto: Kustbevakningen
Det grundstødte skib er drevet af et dansk rederi, men sejler under færøsk flag. | Foto: Kustbevakningen
AF NIKLAS KRIGSLUND & LOUISE VOGDRUP-SCHMIDT

To søfolk er blevet anholdt, efter at et dansk-drevet skib er stødt på grund i Sverige.

Ulykken skete lørdag, hvor skibet, som bliver drevet af nordjyske Venus Shipping, stødte på grund ud for Oskarhamn på den sydsvenske kyst.

Skibets kaptajn og overstyrmand er siden blevet anholdt af politiet i Kalmar, som mistænker dem for at have været stærkt berusede og for at have udvist grov uagtsomhed. Deres nationalitet er ukendt, men besætningen består af russere og filippinere.

Det oplyser den svenske kystvagt i en meddelelse, mens Venus Shipping bekræfter forløbet over for ShippingWatch.

"Det er et skib, vi har i management, og der er sket en fejlnavigation," siger rederiets ejer Tom Kristensen.

Var søfolkene ombord berusede?

"Det må du snakke med politiet i Sverige om."

Hvad foretager Venus Shipping sig nu?

"Skibet bliver hevet af, og hvis der er nogle slitager i bunden, så skal vi på værft med den. Der er en af vores inspektører på vej til skibet nu," siger Tom Kristensen, som ikke vil komme med et bud på, hvad hændelsen kommer til at koste Venus Shipping.

Foto: Kustbevakningen
Foto: Kustbevakningen

Den svenske kystvagt koncentrerer sig i første omgang om at undgå et olieudslip. Foto: Kustbevakningen.

Der er omkring 44.000 liter olie ombord på skibet, som sejler under færøsk flag. Ifølge IMO's database er skibet ejet af EP Shipping, som har hjemme i Torshavn på Færøerne.

Den svenske kystvagt arbejder nu på at forhindre, at olien lækker fra skibet, der er beskadiget tre steder. Dykkere har undersøgt skroget, mens der er opsat en flydespærring rundt om skibet.

Det er samtidig planen, at skibet skal bjærges en af de kommende dage, oplyser kystvagten i en meddelelse.

Fortsat underskud hos Venus Shipping

Inspektør blev fyret få måneder før Maersk-forlis

Maersk-skibe stødte sammen i 36 timer før dramatisk forlis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også