Medie: Tørlastskib slog revner inden forlis

To overlevende fra det forliste tørlastskib Stellar Daisy har fortalt, at dybe revner i dækket på det over 320 meter lange skib fik vandet til at løbe ind i skibet, der sank hurtigt.
Foto: Fleet Monitor
Foto: Fleet Monitor

De to overlevende besætningsmedlemmer, der som de foreløbigt eneste af de i alt 24 ombord er reddet fra det forliste tørlastskib Stellar Daisy, har fortalt, at revner i dækket fik vandet til at løbe ind i det over 320 meter lange skib og udløste den kraftige krængning.

Af samme årsag sank skibet hurtigt ifølge de to filippinske besætningsmedlemmer, da skibet befandt sig omkring 2500 sømil ud for Uruguays kyst.

Det skriver Maritime Herald.

Eftersøgningen efter overlevende er fortsat mandag med fly fra Brasiliens og Uruguays luftvåben, redningshelikoptere samt flådefartøjer. Også handelskibe deltager i eftersøgningen fra skibet, der er bygget tilbage i 1993. Oprindeligt som en supertanker til råolie, der siden blev bygget om til et tørlastskib i VLOR-klassen, Very Large Ore Carrier.

Intercargo revser afskiber i Bulk Jupiter forlis 

De to overlevende har fortalt, at de sammen med andre besætningsmedlemmer, hvoraf flere havde overlevelsesdragter på, kom op på dækket i styrbords side for at udløse redningsflåderne. På grund af skibets kraftige krængning måtte de alle springe i havet for at komme op i flåderne.

De to har fortalt, at andre besætningsmedlemmer gjorde det samme, ligesom de mener, at flere fortsat kan være i live, selv om redningsmandskab endnu ikke har fundet flere overlevende.

Håbet om at finde savnede fra Thorco Cloud svinder 

Stellar Daisy havde taget 260.000 ton jernmalm ombord fra en terminal i Ilha Guaiba nær Rio de Janairo i sidste uge og var på kurs syd om Sydamerika mod Kina, da det forsvandt.

Det er uklart, om skibet nåede at udsende nødsignaler, men flere medier har rapporteret, at et besætningsmedlem sendte en sms til rederiet i Busan, Polaris Shipping, i Sydkorea om, at skibet tog vand ind. Herefter forsvandt kontakten til skibet.

22 søfolk savnes efter dramatisk forlis

Nye regler for farlig tørlast flere år undervejs 

Flagstater undersøger kun sjældent forlis med bulkskibe  

Klasseselskaber advarer om farlige minelaster

USA ramt af den værste skibskatastrofe i 30 år 

100-års regn blev fatal for Bulk Jupiters besætning 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også