Sidste uges vigtigste historier: Maersk sælger fra, klimamål og russisk smuthul
Maersk sælger Supply Service
Det bliver Maersk-familiens holdingselskab, A. P. Møller Holding, som overtager offshorerederiet Maersk Supply Service, som har været til salg i mere end fem år.
Maersk Supply Service var den sidste rest af olieforretningen i Maersk efter det store strategiskifte i 2016.
Senere på ugen skabte det danske rederi igen overskrifter, da det lykkedes en hackergruppe ved navn Anonymous Sudan at få adgang til kundedata på Maersks hjemmeside.
Mærsk-familiens holdingselskab køber Maersk Supply Service i milliardhandel
Maersk-formand holdt sig ude af stort salg af rederi på grund af dobbeltrolle
Hackere har fået adgang til kundedata fra Maersk

100 dage til IMO-møde
Forud for næste klimamøde, MEPC 80, i klimakomiteen i FN’s søfartsorganisation, IMO, er der i denne uge blevet holdt forberedende møder, hvor landene har diskuteret ambitionerne.
Ifølge et udspil fra lande som USA og Canada er der behov for at sætte sig ambitiøse delmål for 2030 og 2040 i stedet for kun at have ambitionen om nul-udledning i 2050.
Ifølge NGO’en Transport & Environment er der dog ikke sket nogen fremskridt overhovedet på ugens møder.
EU-landene er tavse: USA vil skære CO2-udledning med 96 pct. i 2040
NGO om klimamøde: ”Vi har ikke bevæget os en tomme”
Norske redere: Vigtigst at IMO får klimaneutralitet i 2050 på plads

Smuthul for russisk olie
På trods af EU’s embargo mod russisk olie kan en lovlig og enkel manøvre betyde, at den russiske olie alligevel kan finde vej til europæiske skibes tanke.
Læs her, hvordan det kan lade sig gøre:
Russisk olie kan ende i tanken på europæiske skibe med enkel manøvre

Lurende katastrofe for shipping
Dette var også ugen, hvor vi sparkede gang i en artikelserie om risikoen for en fuldtonet krisen mellem Kina og Taiwan, og hvilken betydning det kan få for shippingbranchen.
Flere kilder i shippingbanker vurderer, at europæiske rederier ruster sig ved at lede efter alternativer til kinesiske værfter.
Bliver det til regulær krig eller kinesisk blokade mod Taiwan, vil det ifølge direktør i tænketanken Brookings Institution få katastrofale følger for kommerciel skibsfart.
Shipping kan blive et af de første ofre for en konflikt om Taiwan
Tørlastredere kigger mod Japan som alternativ til kinesiske værfter
Taiwan-krise får rederier til lede efter alternativer til Kinas værfter og banker

Lov om grønne brændstoffer
Ugen har også været præget af, at EU-systemet er ved at være til vejs ende med verdens første lov om brugen af grønne brændstoffer i fragtskibe.
Det nye direktiv, som stadig mangler en endelig godkendelse, betyder, at handelsskibe i regionen fra 2025 skal begynde at skære på udledningen af drivhusgasser.
Redere hilser loven velkommen og mener, det vil være med til at skabe et reelt marked for alternative brændstoffer.
Fragtskibe skal bruge to pct. grønt brændstof i EU fra 2025
Redere i EU vil have strammere krav for brændstofleverandører
Rederne kalder EU-krav om grønne brændstoffer ”afgørende”

Rederiskat og CMA CGM
Læs også om udfaldet af en ekstraordinær generalforsamling i rederiet Euronav, om Norges finansminister, som lover at holde fingrene for rederiernes skattefordele og om, at metanol kan blive det foretrukne brændstof for nye skibe allerede i år.
Snyd heller ikke dig selv for portrættet af det franske rederi CMA CGM og topchefen Rudophe Saadé, som ifølge kilder har en særlig evne, der giver baghjul til bl.a. Maersk.
Rodolphe Saadé har en særlig evne som sætter Maersk og DSV til vægs
Metanol kan blive det foretrukne brændstof for nye skibe allerede i 2023
Fredriksen får en plads i Euronavs bestyrelse
Norges finansminister slår fast: Vi lader rederiernes skattefordele være
