Wilbur Ross får kritik for ejerskab af Diamond S

Flere kritiske røster sætter spørgsmålstegn ved Wilbur Ross, USA's handelsminister, fortsatte ejerskab af produkttankrederiet Diamond S Shipping. Rederiets forbindelser til Kina møder især kritik fra etiske eksperter, der mener, at det kan føre til interessekonflikter.
Foto: Evan Vucci/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Evan Vucci/AP/Polfoto/Arkiv

USA's handelsminister Wilbur Ross' ejerskab af produkttankrederiet Diamond S Shipping, der med en flåde på 34 mellemstore MR-skibe anses som en af de førende transportører af olieprodukter, fortsætter med at rejse etiske spørgsmål i amerikanske medier.

Da storinvestoren og kapitalfondsejer Wilbur Ross blev svoret ind som handelminister i præsident Donald Trumps nye administration, indvilgede Ross i at afvikle nogle af sine investeringer i virksomheder.

Ejerskabet i Diamond S Shipping agter Wilbur Ross imidlertid at fastholde, og det rejser en række etiske spørgsmål ifølge The Center for Public Integrity, der er en uafhængig og undersøgende nyhedsorganisation i Washington DC.

I en artikel, der bringes på NBC News, konstateres det, at Diamond S Shippings skibe sejler under kinesisk flag, mens rederiet også har forbindelser til en kinesisk investeringsfond, selv om Ross anses som en usædvanlig stærk tilhænger af en hård kurs i amerikansk handelspolitik.

Ingen kommentarer

En talsmand i USA's handelsministerium har afvist at besvare en række spørgsmål om Wilbur Ross' investering i Diamond S Shipping, men skriver i en email, at advokater med speciale i etiske spørgsmål løbende rådgiver ministeren for at undgå mulige interessekonflikter.

Medie: Ross må sælge ud for at blive Trumps handelsminister

Det har der været delte meninger om. Ross' investering i rederiet udgør kun en beskeden del af hans samlede investeringer og spiller derfor en mindre rolle, mener nogle, mens andre som den tidligere rådgiver for præsident George W. Bush i etiske spørgsmål, Richard W. Painter, mener, at rederiet kan blive problematisk for Wilbur Ross i forhold til de amerikanske regler om mulige interessekonflikter.

Norient Product Pool, som er et 50-50 partnerskab mellem det cypriotiske rederi Interorient Navigation Company og danske D/S Norden, opererer 15 tankskibe for Diamond S Shipping. Med maltesisk flag på to af selskabets skibe sejlere de øvrige alle under Hongkong-flag, fremgår det af flådelisten.

Wilbur Ross annullerede i marts 2014 en planlagt børsnotering af Diamond S Shipping i New York med henvisning til, at det daværende børsmiljø var for ringe.

Ross er klar til kamp som general i Trumps handelskrig 

Wilbur Ross godkendt som USAs nye handelsminister 

Shippinginvestor vil øge USA's eksport som Trumps handelsminister

Diamond S har lagt syv nye tankskibe i Norden-pool

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også