Analytikere: Tankrater falder igen i 2016

Analysehuset Drewry forventer, at tankraterne falder næste år. Markant flådeudvidelse og formodet fald i handlen med råolie vil ifølge analysehuset være blandt årsagerne til prisfaldet.

Tankindustrien kan se frem til et fald i dagsraterne til næste år, vurderer analysehuset Drewry i sin seneste redegørelse for tankmarkedet. Det skriver American Journal of Transportation.

Fra rekordniveauer på 111.000 dollars for en VLCC'er med råolie fra Mellemøsten til Fjernøsten ifølge Bloomberg News, vil flådeudvidelse og faldende handel med råolie på markederne få dagsraterne for tankskibe til at falde.

Til trods for tilgang af tonnage fra blandt andet produkttankere, der har sadlet om til råolie, har raterne holdt sig høje, mens flydende lagre verden over blev fyldt op med den billige olie. Men det kan snart være slut, vurderer analysehuset.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Antallet af nybygninger på vej ind i flåden er stærkt stigende, og Drewry forventer, at raterne falder, når skibe, der indtil videre har ageret flydende lagre, bliver aktiveret igen og sat i drift på markedet sammen med resten af tankskibsflåden og de kommende nybygninger, som fylder godt i værfternes ordrebøger. Dermed falder udnyttelsesgraden i flåden så markant, at raterne formentlig vil falde som konsekvens.

"Skibsrederne må moderere nybygningsaktiviteten, eftersom et fortsat høj antal nybygningsordrer risikerer at påvirke indtjeningen på tankskibe negativt over de næste fem år," siger Rajesh Verma, der er Drewry’s chefanalytiker på tank-shippping.

Stærk efterspørgsel på tankskibe og masser af flydende lagre vil forsat sikre høje dagsrater på kort sigt, vurderer Rajesh Verma, der tilføjer, at situationen på det amerikanske marked for olieproduktion kan hæve den amerikanske import af råolie til landet, der for en stund vil modvirke tendenserne af en voksende flåde.

VLCC-rater krydser igen magisk grænse 

Nordic American Tankers varsler sundt tankmarked i 2016 

Torm i stor ordre på kinesiske nybygninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også