Mandag aften kulminerede knap to og et halvt års arbejde for Flemming Ipsen, der i januar 2013 fik til opgave at få kriseramte Torm ud af problemerne og op i et gear, der igen kunne gøre selskabet levedygtigt. Med en meddelelse til fondsbørsen midt på aftenen fortalte han sammen med resten af rederiet, at kampen var slut - en endelig restrukturering er faldet på plads.

"Følelsen i går var en uendelig lettelse på selskabets vegne. Jeg har i de seneste to og et halvt år fået en kærlighed og indsigt i ånden i det her hus, og jeg ville have brækket mig, hvis det ikke var lykkedes at komme i mål i går," fortæller Flemming Ipsen tirsdag i et interview med ShippingWatch på Torms hovedkontor i Tuborg Havn i København.

"Det har været en lang og nødvendig vej frem mod restruktureringen, og vi kan kun glæde os over, at patienten ikke døde under operationen. Jeg drager virkelig lettelsens suk og sidder også - selvom det er svært at sige i det her land - med en stolthed over, at det kunne lade sig gøre at få Torm på plads igen. Det kan godt være, at vi udadtil løbende har sagt, at arbejdet kørte, som det skulle, men jeg har haft en tvivl om, hvorvidt det nu også kunne lade sig gøre."

Fire måneders intens usikkerhed

Nogle perioder har været værre end andre siden januar 2013, hvor de tidligere långivere i Torm udpegede Flemming Ipsen til at stå for den oprydning, selskabet havde brug for efter massive økonomiske problemer efter finanskrisen. Flemming Ipsen fik mandat af bankerne bag Torm til at få en aftale på plads, og han blev valgt som den ansvarlige, fordi hans shippingerfaring fra blandt andet 35 år i Maersk Gruppen havde givet ham den nødvendige ballast til opgaven.

Særligt én periode var rigtig slem. fra det sene efterår 2014 og frem til marts i år.

"Det var stort set hver anden dag, at jeg gik hjem fra arbejdet og tænkte: det flyver ikke, det her. Der var så meget bevægelse i arbejdet på så mange poster og punkter, hvor folk ikke kunnet finde hinanden. Der var hele tiden frister at overholde for at få indhentet den fornødne kapital, og de frister blev konstant overskredet, og inden vi kunne nå raden rundt blandt investorerne igen, så blev nye frister nærmest overskredet. Heldigvis gik den daglige ledelse foran og lod sig ikke slå ud," siger Flemming Ipsen.

Han fortæller, at en af de store hjælpere i restruktureringsarbejdet blev Danske Bank. Banken opgav i sommeren 2014 at trække sig ud af Torm, selvom banken oprindeligt gerne ville. Efter det skiftede banken kurs.

"Danske Bank har været meget aktive og meget konstruktive i at finde den endelige lønsing. Uden deres drive og engagement, er jeg ikke sikker på, at der havde været et Torm i dag, eller at vi havde siddet her," siger Flemming Ipsen.

To store beslutninger

De hårde odds for at få Torm igennem og med på den aftale, der i dag har givet rederiet en kontantbeholdning på 125 millioner dollars, har krævet hårde beslutninger, og især to har været afgørende ifølge den afgående formand.

For det første at sælge hele Torms tørlastforretningen fra. En beslutning, der blevet truffet i forsommeren 2013 om Torms flåde på dengang knap 40 tørlastskibe, hvoraf få dog var helt ejede af rederiet.

"Vi kendte ikke fremtiden for det tørlastmarked, som siden gik helt rabundus, men vi var ret overbeviste om, at det ikke var på tørlastmarkedet, at guldet lå. Vi ville gerne have et så rent rederi som muligt, men det var stadig en radikal beslutning, da meget shipping har som ide, at det er godt med supplerende segmenter. Ud fra min egen historik havde jeg imidlertid en holdning om, at det er meget sjældent, at du vinder på karrusellerne, hvad du taber på gyngerne, når du bevæger dig i et trampmarked. Den tro er jeg glad for i dag, for var vi blevet i bulk, havde det været rædselsfuldt," siger Flemming Ipsen.

Den anden svære beslutning under arbejdet med restruktureringen var at stå imod långivernes pres for at udlicitere teknisk drift fra Torms eget hovedkvarter til andre selskaber. Flemming Ipsen gennemgik sammen med bestyrelsen utallige gange hver eneste linje i regnskaberne og udgiftsbøgerne for at finde besparelser, og at lægge teknisk drift ud ville have givet en direkte besparelse. Torms udgift til teknisk drift er i omegnen af USD 150 millioner årligt.

"Havde vi udliciteret, og det er jo altid nemmere at sige bagefter, men så havde vi efter min bedste overbevisning ikke så godt have kunnet finde en langsigtet løsning på problemerne. Jeg tror, at samspillet mellem den kommercielle og tekniske drift har været afgørende for at kunne bevare en meningsfuld platform for rederiet," siger Flemming Ipsen.

Fugl Føniks

Efter årene med lange forhandlinger, utallige udskiftninger i aktionærkredsen og en enorm usikkerhed, mener den snart afgående formand, at det er en Fugl Føniks, han afleverer til den nye bestyrelse.

"Efter min oprigtige opfattelse, så står Torm nu med et usædvanligt stærkt setup og en balancegrad, som giver en stor frihed fremadrettet."

Det stærke setup består i hans optik i, at restruktureringsaftalen har betydet, at Torms gæld er reduceret til under 50 procent af nettoaktivernes værdi, som skal ses i forhold til, at gælden på et tidspunkt lå på mellem 165 og 175 procent af nettoaktiviteternes værdi. Samtidig får Torm en stærk storaktionær med Oaktree, som indskyder i alt 31 skibe - eksisterende og nybygniger i Torms flåde. En indsprøjtning, der løfter Torms flåde til 74 skibe. Dertil kommer den omtalte arbejdskapital.

"Det giver til sammen en Fugl Føniks - et rederi med alle de gode ingredienser - ikke mindst know how og historik samt frihed til at vokse og træffe hurtige beslutninger. I shipping er det vanvittigt vigtigt, at du er gearet til at træffe hurtige beslutninger, fordi du altid befinder dig i et relativt volatilt marked, hvor det gælder om at udnytte mulighederne. Med aftalen er der sket en meget stor ændring for den daglige ledelse i huset, som kan lægge hjelmen og stoppe med at slukke brænde for i stedet at drive forretningen," siger Flemming Ipsen.

Med Torms nye størrelse på flåden er rederiet blandt de to største produkttankrederier i verden med Scorpio Tankers som det andet. En konkurrent, som Torm forventer at kunne slå samtidig med de andre spillere i markedet, der alle for tiden nyder godt af et stærkt marked for produkttank.

"Vi har gjort et meget stort nummer ud af at sammenligne os med vores konkurrenter måned for måned, og der er vores statistik så god, at vi mange måneder i træk har kunnet bevise, at Torm som platform har gjort det bedre og i nogle tilfælde også meget bedre end vores konkurrenter. I Torm kan man mere end sit fadervor, og selvom vi ikke har den yngste flåde, er det lykkedes os med godt købmandsskab at vinde frem. Hvis man kan holde den kadence fremadrettet, vil Torm blive ved med at stå stærkt," siger Flemming Ipsen.

Arbejdet for Torm fortsætter i løbet af juli og august, hvor rederiet skal indgive et noteringsprospekt til Finanstilsynet - et prospekt hvor de nye aktier skal noteres som information til alle aktionærer. Det bliver afleveret fredag og skulle efter planen være godkendt i slutingen af juli. Derefter indkalder Torm til en ekstraordinær generalforsamling, som bliver den sidste opgave for Flemming Ipsen, inden han forlader Torm og går videre i arbejdet med sine andre bestyrelsesposter.

Torm gennemfører restrukturering 

Torms restrukturering godkendt 

Torm venter driftsoverskud på 100 mio USD i første halvår