Panama-forsinkelse kan smitte positivt af på VLGC

Hvis striden om udvidelsen af Panama-kanalen ender i yderligere forsinkelser, kan det forlænge en stigning i raterne for VLGC'ere, der transporterer LPG til Asien fra USA, lyder vurdering.
Foto: PR/BW Group
Foto: PR/BW Group

Det kan få positive konsekvenser for skibe, der transporterer flydende petroleumsgas (LPG) til Asien fra USA, hvis striden om budgetoverskridelser i udvidelsen af Panama-kanalen betyder yderligere forsinkelse af kanalen.

Sådan siger Christian Andersen, president for Avance Gas, et joint venture mellem Stolt-Nielsen, Sungas Holdings og Frontline 2012, til Bloomberg.

"Vi har baseret vores planer på at bruge Panama, så hvis der bliver forsinkelser, vil det stramme udbuddet af skibe," siger han.

Tirsdag brød forhandlingerne mellem entreprenørkonsortiet GUPC og kanalmyndighederne sammen, og efterfølgende har parterne meldt forskelligt ud.

Onsdag eftermiddag opfordrede kanalmyndighederne eksempelvis GUPC til at fortsætte arbejdet, der ifølge flere kilder var blevet suspenderet. Men at arbejdet på kanalen var stoppet, afviste konsortiet imidlertid torsdag.

Forhandlinger om Panama-kanal brudt sammen 

Udvidelsen af kanalen vil ifølge Bloomberg begrænse efterspørgslen på LPG-tankskibe, fordi det vil skære omkring 27.000 km. af ruten mellem Tokyo og Houston og dermed kræve færre tankskibe til den samme mængde. I dag skal der bruges seks VLGC'ere til at transportere en mio. ton LPG om året fra Houston til Asien, og ifølge Christian Andersen fra Avance Gas vil det antal reduceres til fire, når udvidelsen bliver færdig.

"Så længe Panama-kanalen ikke er uegnet til at tage VLGC-skibe, kommer det til at have en positiv indvirkning på fragtmarkedet," siger Erik Nikolai Stavseth,analytiker ved Arctic Securities ASA til Bloomberg.

Raterne for de store gasskibe vil stige til 45.000 USD per dag i 2015 fra 30.400 USD i 2012. Herefter vil de ifølge Arctic Security falde til omkring 37.500 USD, når udvidelsen af Panama-kanalen er en realitet.

Avance Gas har i dag seks VLGC-skibe på vandet, mens otte er på vej. Den globale flåde af VLGC ligger på omkring 160 skibe.

Seneste forlydender om kanaludvidelsen er fra administrator for kanalmyndigheden, Jorge Quijano, der i en pressemeddelelse forleden sagde følgende:

"ACP fortsætter med at holde døren på klem for en fornuftig løsningen inden for kontrakten."

Han understregede samtidig, at bygherrerne må fortsætte med normal aktivitet, særligt i løbet af den vigtige tørlastsæson i Panama.

Platou: Stor tro på VLGC-markedet

Stolt-selskab rejser 100 mio. USD til gasskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også