Hafnia Tankers mere værd end Torm

Målt på markedsværdi er det kun fire måneder gamle Hafnia Tankers med Mikael Skov i front det fjerdestørste rederi i Danmark. Det viser en opgørelse i Børsen.

Aggressiv vækst med store kapitalfonde i ryggen har betydet, at produkttankrederiet Hafnia Tankers på kun fire måneder har opnået en markedsværdi på 1,8 mia. kroner, og dermed indtager rederiet fjerdepladsen over de mest værdifulde danske rederier målt på markedsværdi. Det viser en opgørelse foretaget af Børsen.

Listen toppes af Maersk, der har en markedsværdi på 260,2 mia. kroner, DS Norden indtager andenpladsen med en markedsværdi på 11,1 mia. kroner, mens DFDS på tredjepladsen er 6 mia. kroner værd. Hafnia Tankers er på fjerdepladsen mere værd end Torm, der på femtepladsen er sat til at have en markedsværdi på 1,1 mia. kroner.

I Hafnia Tankers har CEO Mikael Skov ingen planer om, at væksten i klassens nye rederi stopper.

"Ingen tvivl om, at vi har intentioner om yderligere vækst. Men det er en vækst, der bunder i, at vi netop nu ser nogle attraktive muligheder på fornuftige betingelser," siger han til Børsen.

Blackstone: Hafnia Tankers løfter os et niveau op 

Endnu højere værdi

Siden det nye dansk-baserede produkttankrederi i oktober 2013 rejste 235 mio. USD på OTC-børsen i Oslo med støtte fra primære investorer som britiske Barclays og kapitalfondene Blackstone og Tufton Oceanic, 18 investorer i alt, har selskabet i løbet af få måneder fået en markedsværdi på omkring 500 mio. USD svarende til ca. 2,75 mia. danske kroner. En del af aktiebeholdningen handles ikke på OTC-børsen i Oslo, hvorfor Børsen noterer rederiets markedsværdi til at være 1,8 mia. kroner.

Samme investorkreds har igen i november rejst 75 mio. USD., så der i alt er tilført 310 mio. USD i ny kapital, der er gået ind i selskabet. Desuden har Hafnia Tankers overtaget en flåde fra Blackstone, hvor der er betalt med aktier, ligesom det startende selskab, Tankers Inc., er lagt ind i selskabet. Flåderne fra Blackstone og Tankers Inc. repræsenterer en værdi i størrelsesordenen 170-190 mio. USD, bekræftede Mikael Skov i starten af året overfor ShippingWatch.

Blackstone og Tufton Oceanic ejede ni skibe i selskabet BTS, der er lagt ind i Hafnia Tankers mod at få aktier svarende til den egenkapital, de har i skibene.

Hafnia Tankers' markedsværdi skudt i vejret 

Hafnia Tankers bestiller fire Handysize hos Hyundai

Hafnia: Olieselskaber dropper skibe over 15 år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også