Ny ledelse i Ocean Tankers kræver 19 mio. dollar fra Lim-familien

Den nye, midlertidige ledelse i Ocean Tankers, konsulenthuset EY, vil forsøge at indkræve 19 mio. dollar fra Lim-familien. EY mener, at Lim-familien uberettiget har overført pengene til sig fra Ocean Tankers ad to omgange, skriver Reuters.
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

Konsulenthuset EY, der er indsat som midlertidig ledelse i nødlidende Ocean Tankers, vil forsøge at indkræve 19 mio. dollar fra Lim-familien. Det skriver Reuters.

Ifølge EY har Lim-familien "brudt sine betroede forpligtelser" ved at overføre midler til sig selv på et tidspunkt, hvor Ocean Tankers allerede var insolvent. Det skal ifølge EY være sket via to overførsler til stifter O.K. Lim og hans datter og søn med henvisning til, at pengene var tilbagebetaling af aktionærlån.

I en udtalelse til retten i Singapore siger EY, at Lim-familien undlod at sikre sig, at Ocean Tankers ikke blev formøblet eller udnyttet til familiens fordel og til skade for rederiets kreditorer.

Det har ikke været muligt for Reuters at få en kommentar fra Lim-familien eller dens advokater.

Hin Leong og Ocean Tankers blev centrum for en stor skandale i Singapore, da det for få måneder siden kom frem, at koncernens stifter Lim Oon Kuin har skjult massive tab på oliespekulation.

Både Hin Leong Trading og rederiet Ocean Tankers er kommet under konkursbeskyttelse. Mens Ocean Tankers bliver ledet af EY, er Deloitte indsat som såkaldt judicial management anført af Deloitte.

Hin Leongs grundlægger sigtet for svindel af politiet

Domstol indsætter ny ledelse i Lim-familiens skibsejende selskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også