Omkommet besætningsmedlem bjærget ved brændende tankskib

Frygten for en kæmpe eksplosion på det brændende tankskib Sanchi synes at vokse time for time under svære betingelser for redningsmandskab, rapporterer flere medier. Se video fra branden her.
Foto: ritzau/AP/Korea Coast Guard
Foto: ritzau/AP/Korea Coast Guard

Redningsmandskab har mandag bjærget et besætningsmedlem, der er omkommet som følge af en voldsom brand ombord på et tankskib i Det Østkinesiske Hav. Det rapporter flere medier.

Samtidig vokser frygten for en voldsom eksplosion på det brændende iranske tankskib Sanchi, som er lastet med 136.000 ton olie. Skibet ligger i disse timer indhyldet i flammer og røg.

En eksplosion vurderes at kunne skabe en af de seneste årtiers største miljøkatastrofer. Sanchi befinder sig omkring 160 sømil øst for Shanghai.

Se en optagelse af det brændende skib her.

Det Panama-flagede tankskib var lastet med en let type af olie fra Iran, da det stødte sammen med Hongkong-flagede CF Crystal på vej fra Iran til Sydkorea. I alt 32 besætningsmedlemmer var ombord på Sanchi, og årsagen til sammenstødet er endnu ukendt.

Kinesiske myndigheder har oplyst til statslige medier i Kina, ifølge bl.a. BBC, at tankskibet er i fare for at eksplodere og synke. Redningsmandskab har svært ved nærme sig skibet på grund af den kraftige og giftige røgudvikling.

Lasten af såkaldte ultra light crude på 136.000 tons svarer til knap en mio. tønder. Selv hvis hele olielasten ledes ud i havet vil det dog være mindre end nogle af de 5-6 største olieudslip fra skibe, der har fundet sted. Men Sanchis last er mere end tre gange større end olieudslippet fra tankskibet Exxon Valdez i 1989, der anses som en af de største oliekatastrofer nogensinde, skriver BBC.

Tankskib i brand efter kollission mens besætning på 32 savnes 

Dom i historisk forlis åbner for milliardkrav 

17 personer omkommet i brand på olietanker 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også