Tankskib i brand efter kollission mens besætning på 32 savnes

Et iransk tankskib står i flammer efter kollission ud for Shanghai, mens redningsmandskab søger efter 32 besætningsmedlemmer. Frygt for omfattende miljøkatastrofe, hvis skibet går ned.
Foto: ritzau/AP/Korea Coast Guard
Foto: ritzau/AP/Korea Coast Guard

Redningsfartøjer og fly fra det amerikanske luftvåben leder mandag fortsat efter de 32 savnede besætningsmedlemmer ombord på et iransk tankskib, der lørdag aften kolliderede med et tørlastskib omkring 160 sømil ud for Kinas kyst og Shanghai.

Det iranske tankskib Sanchi lastet med en let type af olie er i brand og ifølge nyhedsbureauet Reuters og kinesiske medier er der frygt for, at skibet vil eksplodere og synke med risiko for en omfattende miljøkatastrofe og måske den værste i flere årtier.

Det Panama-flagede tankskib var lastet med olie fra Iran, da det stødte sammen med Hongkong-flagede CF Crystal på vej fra Iran til Sydkorea.

30 iranske besætningsmedlemmer og to fra Bangladesh var ombord på tankskibet, da ulykken skete. Skibet drives at Irans National Iranian Tanker Co (NITC).

Tørlastskibet CF Crystal lastet med korn har angiveligt ikke taget større skade af sammenstødet, og de 21 kinesiske besætningsmedlemmer rapporteres uskadte.

Potentiel oliekatastrofe

Ifølge BBC kan ulykken udvikle sig til en af de 10 største oliekatastrofer nogensinde, hvis olielasten på 136.000 ton svarende til knap en mio. tønder olie sendes ud i havet.

Der er tale om såkaldt light crude oil, der anvendes i den kemiske produktion, og modtager af lasten var Hanwha Total Petrochemical i Sydkorea. Lasten har en værdi på omkring 60 mio. dollars.

Amerikansk destroyer kolliderer med tankskib ved Singapore

To såret i kollision mellem krigsskib og handelsbåd ved Japan

Domstol kræver kompensation på 1,9 mia dollars for oliekatastrofe

Dom i historisk forlis åbner for milliardkrav 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også