Domstol kræver kompensation på 1,9 mia dollars for oliekatastrofe

Den spanske stat skal kompenseres med 1,9 mia. dollars for den værste oliekatastrofe nogensinde i Europa med tankskibet Prestige. London P&I Club skal betale den ene milliard, har en domstol slået fast.
Foto: /ritzau/DD XMH
Foto: /ritzau/DD XMH

15 år efter den værste oliekatastrofe i europæisk historie har en spansk domstol placeret et erstatningsansvar.

Ifølge flere medier har en domstol slået fast, at den spanske stat skal kompenseres med 1,9 mia. dollars, efter at tankskibet Prestige tilbage i 2002 brækkede midt over og sank med store konsekvenser for miljø og kyster i både Spanien og Frankrig.

Størstedelen af erstatningen går til Spanien, som blev hårdest ramt.

Skibets kaptajn og den forsikringsselskaberne samlet i London P&I Club skal ifølge domstolen betale en mia. dollars, hvilket er den højeste grænse for forsikringen af Prestige. Resten af beløbet skal betales af rederiet Mare Shipping og den internationale fond International oil Pollution Compensation Funds, der træder til, når der sker store miljømæssige ulykker.

Det er ikke første gang, at sagen behandles af domstole, og der har været flere appelsager igennem årene.

En talsmand fra London P&I Club siger til The Telegraph, at man har noteret sig dommen og er "bekymret over den retning, som spanske domstole generelt har taget".

Han pegede bl.a. på en dom ved den britiske appeldomstol tilbage i 2015, hvor forsikringsklubben argumenterede for, at kravene skulle falde under engelsk ret og voldgift i London.

"Der er flere komplicerede og udestående juridiske problemer, der skal adresseres," siger han til avisen.

Prestige, der sejlede under Liberia-flag, var 81.000 dwt og bygget i 1976. Skibet kom i vanskeligheder i dårligt vejr ud for den spanske kyst i november 2002. Trods de voldsomme vejrforhold besluttede de spanske myndigheder efter lange forhandlinger med rederiet og kaptajnen at trække skibet længere ud til søs, hvor det brækkede og sank med 77.000 ton råolie ombord.

63.000 ton olie løb ud i havet og forurenede 2.980 kilometer kystlinje i Spanien, Frankrig og Portugal.

Spanien anker kontroversiel frifindelse i oliekatastrofe 

Intertanko i voldsomt angreb på dom i historisk skibsforlis 

Forlig på 1,1 mia USD i BP-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også