Containerrater accelererer efter kinesisk ferie

Raterne ud af Shanghai stiger for tredje uge i træk og boostes af afslutningen på den kinesiske Golden Week-ferie i starten af oktober.
Foto: Modelfoto/Colourbox
Foto: Modelfoto/Colourbox
AF RITZAU FINANS

Det ledende rateindeks i containerindustrien, SCFI, stiger for tredje uge i træk denne uge, og fremgangen er på 8,0 pct. mod 3,1 pct. og 1,3 pct. i de to foregående uger. Det viser en opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange.

Indekset, der nu ligger på 806,81, faldt ellers gennem hele august og september, men siden den kinesiske Golden Week-ferie i starten af oktober har det altså præsteret tre stigninger i træk for første gang siden januar.

I 2017 har SCFI-indekset i gennemsnit ligget på 843,4, hvilket er knap 30 pct. højere end gennemsnittet i 2016.

Indekset opgøres af Shanghai Shipping Exchange og sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier.

Med det største spring siden slutningen af juni fik spotraterne på containerfragt fra Asien til Europa også i denne uge vendt mange ugers nedtur.

Raten, som er særlig vigtig for de største rederier såsom Maersk Line, MSC og CMA CGM, steg denne uge 9,3 pct. til 744 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Det skriver branchemediet Journal of Commerce.

Spotprisen på Asien-Europa, verdens travleste handelsrute, bryder dermed - for en stund - de negative tendenser, der har gjort sig gældende i hele andet halvår.

Raten ligger dog fortsat 20 pct. under niveauet fra samme tidspunkt sidste år og 18 pct. under gennemsnittet hidtil i 2017.

Spotrater på Asien-Europa rammer ny 2017-bund 

Containerrater stiger for første gang siden juli

Seaintel forudser massiv overkapacitet 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også