ShippingWatch

Kun ét blandt tre store japanske rederier opjusterer

De tre største japanske rederier, Mitsui OSK, Kawasaki Kiesen og Nippon Yusen, har fremlagt regnskab for første kvartal, der følger tendensen fra rederiernes sidste regnskab for hele 2016.

Foto: APM Terminals

De tre største japanske rederier, Mitsui OSK, Kawasaki Kiesen og Nippon Yusen, der i større eller mindre grad konkurrerer med Maersk Line, har fremlagt regnskab for første kvartal, der følger tendensen fra rederiernes sidste regnskab for hele 2016.

Det går bedst for Mitsui OK, MOL, der opjusterer sine forventninger til hele 2017, mens de to andre rederier, der ved 2016's afslutning endte med underskud, har nedjusteret sine forventninger til hele året.

Således har MOL opjusteret forventningen til nettooverskud i 2017 til 12 mia. yen fra 10 mia. yen. Samtidig venter rederiet en omsætning på 1610 mia.yen og et driftsresultat på 18 mia. yen.

I første kvartal præsterede MOL et driftsresultat på 1,15 mia. yen.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Kawasaki Kiesen, K-Line, har sænket sine forventninger til driftsresultatet for hele 2017 med 4,2 pct. til 23 mia. yen. I første kvartal havde rederiet et driftsresultat på 3,88 mia. yen.

Også Nippon Yusen, NYK, nedjusterer sine forventninger til driftsresultatet for hele året til 21,5 mia. yen fra 24,5 mia. yen. Rederiets driftsresultat i første kvartal var dog langt bedre, end analytikerne forventede. Her havde NYK et resultat på 3,6 mia. yen, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News blot ventede 1,8 mia. yen.

Fra 1. april 2018 vil de tre japanske rivaler operere som Ocean Network Express, ONE.

Stærkt OOCL-resultat tegner godt for containerbranchen

Cosco køber OOCL for 6,3 mia. dollars

Japanske redere kan stå stærkt i konkurrencesag

 

 

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere